Den sidste tone runger ud over amfiscenen i Den Fynske Landsby i Odense. På scenen står Michael Falch og Poul Krebs og bukker ydmygt for de fremmødte koncertgæster. De seneste timer har de sammen fået publikum til at synge og danse i forårssolens sidste stråler.
Vi er tilbage i maj måned, hvor de to sangskrivere og musikere, der i mere end 30 år har stået på hver deres scene, for en aften satte hinanden stævne som et slags startskud til det projekt, de har brugt sommeren på: Deres første fælles album. Et album, de har talt om at lave i mere end 10 år.
- Det var det helt rigtige udgangspunkt at sætte arbejdet med albummet i gang lige efter den koncert, for der var en slags synergi i publikum, der ligesom forplantede sig i os. Da vi slukkede strømmen den aften, kørte vi direkte til Jylland og gik i studiet. Det er første gang, vi har slået vores bands sammen, men efter at have stået på scenen dér, havde vi ligesom demonstreret, at vi havde en sound, fortæller Poul Krebs.
Sammen med deres bands gik de allerede dagen efter i gang i studiet.
- Vi vidste jo godt, at det er højt spil og dristigt sådan at bede to forskellige bands om at møde op i et studie på samme tid, uden at nogen ved hvem, der skal lave hvad, siger Poul Krebs og tilføjer.
- Men på den anden side, så har vi også i vores mange år i branchen lært, at der ikke er noget sikkerhedsnet. Sådan et har vi aldrig haft. Man ved jo ikke, når man vælger at gå sammen på den måde, hvordan det vil gå. Det kan jo både briste og bære, siger han.
Derfor var sangerne også nødt til at definere, hvordan de skulle give sig i kast med musikken som en duo, der gerne ville tage det bedste af den verden, de hver især tilbyder.
- Det er grænseoverskridende at invitere hinanden indenfor i sangskrivningen på den måde, for vi ville jo gerne bibeholde vores særpræg og skrive på den måde, vi nu skriver på, men samtidig så vil vi jo også gerne ruskes i vores dårlige vaner og have de ting at vide, som man ikke selv kan se, fortæller Poul Krebs.
Duoen var derfor enige om, at tage fløjlshandskerne af overfor hinanden.
- Vi snakkede meget om, at det for alt i verden ikke måtte blive et hyggeprojekt, fortæller Michael Falch og uddyber:
- Man kunne jo godt blive forledt til at tro, at man kunne læne sig lidt mere tilbage, når vi nu var to og kunne deles om arbejdsopgaverne, men vi har ventet, til vi begge to følte, at vi var så meget ovenpå, at vi ville komme overskudsagtigt ind i det, fortæller han.
Det overskud har givet både Michael Falch og Poul Krebs blod på tanden til at lade sig udfordre.
- I sådan en lang karriere, der sker jo det for mange, at der går en eller anden slags automatik i tingene, og det kan høres. Man trækker på de samme temaer og den samme lyd.
- Men man bliver nødt til at prøve at dreje af fra den lige vej ind i mellem og bringe sig selv i nogle nye situationer, siger Michael Falch og bliver bakket op af Poul Krebs:
- Selv ved vores største forbilleder, der må vi jo indrømme, at det ikke er så interessant, når de udkommer med album nummer 23 eller 24. Så man skal virkelig tage sig sammen og være skarpe. Presset bliver jo ikke mindre med årene, siger han.
Albummet "Tomandshånd" udkommer den 13. november.
/ritzau/FOKUS