Ryan Babel har igen skabt problemer for sig selv, efter at han har været lidt for åbenmundet på sin Twitter-profil. Det tyske fodboldforbund DFB har indledt en sag mod den hollandske Hoffenheim-spiller, efter at han om sin udvisning i weekendens sidste spillerunde i Bundesligaen skrev: - Jeg ved ikke hvorfor. Jeg tror dommeren var på stoffer. Ryan Babel blev som Liverpool-spiller i januar 2011 idømt en bøde på 10.000 pund for at poste et billede på Twitter, hvor topdommeren Howard Webb var iklædt en Manchester United-trøje.
---- ---- ---- ----
West Ham er klar til at spille den afgørende kamp om oprykning til Premier League, efter at det også blev til sejr i den anden playoff-semifinale mod Cardiff. West Ham vandt kamp to med 3-0 og går videre med 5-0 samlet. Modstanderen i finalen på Wembley bliver enten Blackpool eller Birmingham. Blackpool fører 1-0 inden returopgøret på onsdag. Både West Ham, Birmingham og Blackpool rykkede sidste sæson ned fra Premier League, og et af holdene er altså direkte på vej tilbage til den bedste række igen.
---- ---- -