Kontroversiel lak og læder-gruppe på Roskilde: Vi har et særligt ansvar
Bandet Hatari spillede onsdag aften på Roskilde Festival. Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
I maj deltog islandske Hatari i Det Internationale Melodi Grand Prix, men Roskilde Festival er mere dem.

Der var ramaskrig, da den islandske gruppe Hatari i maj drog til Israel for at deltage i Eurovision.

Ikke nok med, at gruppen offentligt har erklæret deres støtte til Palæstina, så er deres musik og BDSM-inspirerede look alt andet end det, man forbinder med et hyggeligt familiearrangement.

Alligevel lykkedes det Hatari at ende på en tiendeplads i finalen, og mange har efterfølgende fået øjnene op for gruppen.

Roskilde Festival, der lige nu løber af stablen, havde dog spottet gruppen længe før Eurovision og inviteret dem til at spille onsdag aften på årets festival.

Og for Klemens Hannigan og Matthias Tryggvi Haraldsson, der er fætre og to af medlemmerne i gruppen, er Roskilde den helt rigtige festival. De er begge vokset op i Island og har hørt meget om den.

- Det er en af de mindst kapitalistiske festivaler i Europa, og det passer os rigtig godt. Vi kan godt lide deres nonprofit-politik. Det er rart, at det ikke behøver at handle om penge og profit i en verden, der ellers er meget optaget af de ting, siger Matthias Tryggvi Haraldsson.

Han bliver bakket op af Klemens Hannigan.

- At spille her føles som en god kontrast til Eurovision, som er en konkurrence. Det er altid lidt mærkeligt at mikse profit og konkurrence med noget, der handler om kunst. Kunst skal hæves over sådan noget.

- Vi var aldrig interesserede i, hvad nummer vi blev i Eurovision. Det, vi tager med fra vores deltagelse, er mere politisk og personligt og har ikke noget at gøre med points eller en jury, siger han.

Til gengæld mener gruppen godt, at de kan bruge den forstærkede opmærksomhed omkring dem til noget. Men den skal bruges med forsigtighed.

- Et spektakel, der fanger offentlighedens øje, som for eksempel vores deltagelse i Eurovision, kommer også med et ansvar.

- Vi prøver at være ansvarlige ved at tænke over, hvordan vi udtrykker os i medierne, og hvem vi samarbejder med, og også hvad vores agenda er, siger Matthias Tryggvi Haraldsson.

Gruppen er blevet kendt for deres stærke politiske budskaber - blandt andet er det deres erklærede mål at sætte en stopper for kapitalismen.

Præcis hvordan, det skal ske, kan de dog ikke helt forklare, ligesom de også har måttet erkende, at de selv er nødt til at ligge under for den.

- Vi har været nødt til at ofre nogle ting og få nogle investorer. Relentless Scam Incorporated (holdingsselskab, red.) har købt alle rettigheder til Hatari og vores copyrights, siger Klemens Hannigan.

Gruppen har dog en stærk vision om, hvordan den perfekte verden ser ud, når kapitalismen er slået i jorden.

- Vi ønsker os et samfund med små lokalsamfund, hvor der er lige rettigheder, og man værdsætter diversitet og ikke skelner mellem race og køn og seksualitet. Et samfund, hvor Greta Thunberg (svensk klimaaktivist, red.) er - hvis ikke statsminister - så i hvert fald en leder af en slags. Det er bare nogle af vores drømme, siger Matthias Tryggvi Haraldsson.

/ritzau/

Af Eva Maria Brandi, Ritzau Fokus
via Listen To News