Hvis du gerne vil være psykoterapeut, kan du vælge mellem 12 års uddannelse eller ni gange tre dages undervisning. Eller slet ingen undervisning i det hele taget.
Hvem som helst kan i princippet skrive psykoterapeut på visitkortet, og det vækker bekymring hos en del af psykoterapeuterne selv.
Formand for Dansk Psykoterapeutforening, Erik Wasli, mener, at der er for mange, der er for dårligt uddannet og slet ikke er i stand til at tage sig af psykisk skrøbelige patienter.
"Nogen behandler måske meget sårbare mennesker på en helt forkert måde. Det kan bringe dem i værre uføre, end de var før," siger han til Newspaq.
Erik Wasli understreger dog, at hans 930 medlemmer er fuldt ud kompetente, men ingen ved, hvor mange dårligt eller slet ikke uddannede psykoterapeuter, der i øvrigt er i branchen.
Og problemet er ikke nyt.
I 2004 satte tre ministerier derfor en arbejdsgruppe sammen med det mål for øje at kaste lys over psykoterapeuternes hverv og virke. Fire år senere blev konsulentvirksomheden Reflektor sat i gang med at evaluere psykoterapeutuddannelserne ud fra 12 kriterier.
Kravene er blandt andet, at de studerende skal have en tre år lang uddannelse indenfor socialområdet og to års erhvervserfaring bag sig.
Alle medlemmerne i Psykoterapiforeningen er uddannede og erfarne, og det giver en vis tryghed, mener formand Erik Wasli. Alligevel ønsker foreningen at få titlen psykoterapeut beskyttet på niveau med læge eller tandlæge.
"At vi ikke er beskyttet betyder, at folk er i tvivl om, hvorvidt det, vi laver, er i orden, fordi man hører både det ene og det andet. Det bliver et broget billede, og det tjener ikke formålet," siger han.
En af dem, der tjekker uddannelsesstederne, er direktør i Reflektor, Poul Schou. Konsulenterne har evalueret 27 skoler, mens et par håndfulde ikke har bedt om at blive kontrolleret. Netop fordi stillingen ikke er beskyttet, er det frivilligt, om en skole vil til gennemsyn. Det er ikke optimalt, mener Poul Schou.
"Den eneste fornøjelse, de får, er, at de selv skal betale. Og det er ikke billigt. De skal virkelig brænde for det og tro på, at det gavner dem," siger han til Newspaq.
Et besøg fra Poul Schou og hans kollegaer koster mere end 40.000 kroner, og for pengene får skolen et certifikat, der rent juridisk ikke er det papir værd, det er skrevet på. Det er nemlig ikke en statslig godkendelse.
Poul Schou kan heller ikke garantere, at de nyudklækkede psykoterapeuter kan deres kram på forsvarlig vis. Som det er nu, tjekker de nemlig ikke uddannelsernes indhold, men kigger mere på ydre omstændigheder.
"Når rammerne, det organisatoriske, pensum osv. lever op til vores kriterier, så er der en overvejende sandsynlighed for, at det, der kommer ud af det, er af en vis kvalitet. Men vi kan ikke dokumentere det i dag," siger han.
Dansk Psykoterapeutforening og Reflektor arbejder med planer om at skærpe kravene til skolerne og de enkelte psykoterapeuter yderligere, så de kommer til at leve fuldt op til Europæiske standarder, men det kan have lange udsigter, frygter Erik Wasli.
"Problemet er, at det er vældig dyrt, og det koster flere penge, end vi har i foreningen."
Han håber, at en række fonde har lyst til at give en økonomisk hånd med.
Foreningen ønsker sig også et uafhængigt nævn, der vil holde psykoterapeuterne i ørerne, men siden regeringen nedsatte den tværministerielle arbejdsgruppe i 2004, har politikerne sluppet den store brogede verden af psykoterapi.
Krav for at blive optaget i Dansk Psykoterapeutforening:
- Grunduddannelse som f.eks. socialrådgiver, sygeplejerske eller pædagog
- En psykoterapeutisk efteruddannelse fra en evalueret skole
- Uddannelsen består af 27 dages undervisning over fire år.
- 150 timers egenterapi og 200 timers supervision.
Til gengæld:
- Skal man overholde foreningens etiske regler
- Får man ret til at præsentere sig som Medlem af Dansk Psykoterapeutforening.
- Dette er ikke en statslig garanti.
Kilde: Dansk Psykoterapeutforening