- Det er frygteligt kun at gå herhjemme og ikke have noget voksenkontakt. Jeg er ikke bygget til at gå hjemme, siger 42-årige Pernille Vainio fra Græsted. Hun har fire børn og bor i et lejet hus med de to yngste på syv og ni år.
I næsten tolv år har hun været på en form for understøttelse, fordi hun var involveret i et alvorligt biluheld. Og selvom hun ikke længere tror på, at hun igen kommer til at varetage et fuldtidsjob, så savner hun at være på arbejdsmarkedet og tjene sine egne penge, fortæller hun.
De mange års tilknytning til systemet gør Pernille Vainio til en del af en kedelig statistik. Som Avisen.dk skriver i dag, er der nemlig flere kvinder end mænd på kanten af arbejdsmarkedet.
På 9 ud af 11 forskellige overførselsindkomster er der flest kvinder, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), som Avisen.dk har gennemgået.
Brækkede lemmer
En eftermiddag i november 2005 blev skelsættende for Pernille Vainio. Hun var på vej hjem fra den døgninstitution, hvor hun arbejdede.
- Jeg kom kørende ned af en lille snørklet vej, der ikke opfordrede til hasarderede overhalinger, men det var der en, der syntes, han skulle gøre, og så kom jeg i vejen, fortæller hun.
Det var en kassevogn, der hamrede ind i hendes bil, der blev slynget ind igennem en hæk og ramte nogle træer. Hendes hoved blev knaldet direkte ned i rattet, erindrer hun.
Redningsfolk fik skåret taget af Pernille Vainios bil, klippede hende fri fra bilen, og kørte hende til Hillerød Hospital, hvor et traumehold stod klar, fortæller hun.
- Lægerne troede, jeg var sluppet med en brækket venstre arm. Men de havde overset rigtig mange skader. Senere fandt de ud af, at den var gal med hele min venstre side. Og jeg havde også brækket benet, siger Pernille Vainio.
Et overrevet korsbånd, en dårlig ankel og et piskesmæld erhvervede hun sig også på grund af ulykken. Hendes ankel er siden opereret seks gange, hendes venstre arm kan stort set ikke bruges, og hun døjer stadig med voldsom hovedpine, svimmelhed og hukommelsesproblemer, forklarer hun.
Styrker ikke selvværdet
Der var 62 procent kvinder blandt de i alt 21.903 personer, der sidste år var i et ressourceforløb. Pernille Vainio er en af kvinderne på et ressourceforløb, hvor man får en ydelse, der svarer til kontanthjælp.
I mange år har hun været på kontanthjælp, og som kvinde på offentlig forsørgelse bliver hun tit mødt med fordomme, fortæller hun.
- Den måde, der bliver kigget på kontanthjælpsmodtagere på i dag, styrker ikke ligefrem ens selvværd. Man bliver mødt som om, man er en doven kone, der ikke gider lave noget. Folk mener, at det må da være fedt ikke at lave noget og bare gå hjemme og indkassere penge, siger hun.
En sludder for en sladder
Fordommene om kontanthjælpsmodtagere går Pernille Vainio på, for hun har altid klaret sig selv og har taget en uddannelse som omsorgsmedhjælper. Der er ikke noget, hun hellere vil end at få et job afstemt til det, hun kan klare, fastslår hun.
- Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har rykket Gribskov Kommune for hjælp til at finde et job, jeg kan være i. Men jeg får en sludder for en sladder og bliver stoppet af alle de forskellige regler, siger hun.
Hun har haft en række forskellige sagsbehandlere, og selvom hun har været glad for de to seneste, har hun ikke fået konstruktiv hjælp. Tværtimod har hun været sendt i arbejdsprøvninger og på kurser, der ikke gav mening for hende, fortæller hun.
- Kommunen ved ikke, hvilken boks de skal putte mig i. Jeg er blevet sendt ud i tvivlsomme kurser, hvor jeg skulle male min smerte. Jeg tager imod kurser med kyshånd, men jeg har ikke behov for at sætte ord på, hvilken farve min smerte er, siger hun.
Pernille Vainio har også været i otte forskellige virksomhedspraktikker. Men ingen af forløbene har skaffet hende et deltidsjob, fortæller hun.
- De har stadig ikke fået afklaret, hvad jeg kan, for de smider folk i praktik, der ikke giver mening. Der var ingen grund til at sende mig i et 13-ugers forløb i et køkken, når jeg allerede i den første uge vidste, at det ikke hang sammen med mine smerter, siger hun.
Kommune: Indsatsen har været fornuftig
I Gribskov Kommune genkender centerchef for Borgerservice og Beskæftigelse, Peter Olsen, ikke billedet af, at man ikke har hjulpet Pernille Vainio. Hun har løbende modtaget afklarende og beskæftigelsesrettede tiltag og er lige nu bevilget et 3-årigt ressourceforløb for at afklare og opbygge fysiske og psykiske ressourcer, fastslår han.
- Det er mit umiddelbare indtryk, at de tilbud, hun har fået, virker fornuftige. For eksempel har man haft hende i praktik inden for sygeplejeområdet, hvor hun har en ikke færdiggjort uddannelse, siger han.
Men centerchefen forstår godt, at hun igennem sine næsten 12 år i systemet kan have fået følelsen af ofte at starte forfra.
- Dels har hun været på barsel to gange, dels har der været mange sagsbehandlerskift, og dels er der kommet flere lidelser til, siger Peter Olsen. Han beklager især de mange skift i sagsbehandlere.
- Det er rigtig uheldigt, for så kan man føle, at man skal genfortælle sin historie igen og igen.
Uenig i raskmelding
I kølvandet på ulykken har Pernille Vainio fået erstatning for svie og smerte og for tabt arbejdsfortjeneste.
- Méngraden for mine skader blev sat til 18 procent, men det mener min advokat og jeg ikke er højt nok. Derfor lod vi sagen gå videre til Arbejdsskadestyrelsen og Retslægerådet. Også for at få fastsat mit tab af erhvervsevne, siger hun.
Men hverken Arbejdsskadestyrelsen eller Retslægerådet mente, at der var sammenhæng mellem, at hun ikke kunne arbejde og skaderne fra ulykken, forklarer hun. Pernille Vainio mener, at Gribskov Kommune bærer en del af ansvaret for de beslutninger, der er truffet i hendes erstatningssag.
- I 2012 raskmeldte kommunen mig, til trods for jeg absolut ikke kunne klare de arbejdsprøvninger, de havde sendt mig ud i, siger hun.
Gribskov kommune kan ikke udtale sig om Pernille Vainios sag i Arbejdsskadestyrelsen, men centerchef Peter Olsen understreger, at Gribskov Kommune ikke raskmeldte hende i 2012.
Og han pointerer, at det alene hang sammen med sygedagpengelovens beskæftigelseskrav, da hun overgik fra sygedagpenge til kontanthjælp.
Utålmodig og modløs
Pernille Vainio er netop blevet tildelt et AMU-kursus. Men hun er nervøs for, om hun på grund af sine problemer med hukommelsen kan huske, det hun skal lære.
De mange år i systemet har dog næsten taget modet fra hende, forklarer hun.
- Det burde ikke tage snart 12 år at finde ud af, hvad jeg kan og ikke kan.