For første gang vil et flertal af danskerne spare på kontanthjælpen. Ved valget i 2011 mente et lille flertal af vælgerne, at det var fint at lade udgifterne til kontanthjælp stige. Fire år senere var vælgernes syn på kontanthjælp ændret: Nu var der flertal for at bruge færre penge til kontanthjælp, skriver Ugebrevet A4 fredag.
Det viser en omfattende undersøgelse om danskernes holdning til velfærdsstaten, der er gennemført i forbindelse med folketingsvalget i 2015. Undersøgelsen er en del af den store Valgundersøgelse fra 2015, som præsenteres i dag på Christiansborg.
- Både kontanthjælpen og dagpenge er ved at blive udkantsvelfærd. Vælgerne bakker i mindre og mindre grad op om ydelser, der er rettet mod det, som middelklassen betragter som marginaliserede grupper i samfundet. Til gengæld er der en stadig stigende opbakning til sundhed, ældrepleje og børnepasning, siger valgforsker på Aarhus Universitet, Carsten Jensen, der er medforfatter på den store Valgundersøgelse.
For lukrativ
Valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet fremfører, at tonen i den offentlige debat med mistænkeliggørelse af folk på kontanthjælp har bidraget til, at mange vælgere gerne vil spare på ydelsen.
- Nogle vælgere er simpelthen bekymrede for, at kontanthjælpen er blevet for lukrativ, siger han.
Undersøgelsen viser, at hjemmehjælp, sundhed og børnehaver er de tre mest populære velfærdsydelser, mens dagpenge og kontanthjælp ligger i bunden med kontanthjælpen som absolut bundskraber. Uddannelse og folkepension ligger i midten.
Formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbritt Berlau beklager, at danskerne ikke har forståelse for, at kontanthjælpsmodtagere ikke bare skal presses på pengepungen.
- Når vælgerne i 2015 ikke ville bruge flere penge på kontanthjælp, hænger det i høj grad sammen med, at kontanthjælpsmodtagere både før og under valgkampen blev portrætteret som syndebukke, og det var helt legitimt for mange politikere at være hårde i replikken og tale om dem som nogen, der ikke gider og bare skal tage sig sammen. Det var og er dybt problematisk, fordi det gør et indhug i opfattelsen af vores fælles solidariske velfærdsstat, siger hun til Ugebrevet A4.
Stor forskel på fløjenes holdninger
Undersøgelsen afslører store forskelle på venstrefløjen og højrefløjens holdninger til kontanthjælpen.
Vælgere, der i juni 2015 satte kryds ved Enhedslistens og SF ønsker i høj grad, at der skal bruges flere offentlige skattekroner på kontanthjælpen. Socialdemokratiet og Alternativets vælgere ønsker det kun i mindre grad.
Til gengæld har Liberal Alliances, Konservatives og Venstres vælgere stor lyst til at svinge sparekniven over kontanthjælpen. Lidt mindre er spareiveren hos Dansk Folkeparti, men det er det eneste velfærdsområde, hvor Kristian Thulesen Dahls vælgere bakker op om nedskæringer.
Kontanthjælpen er blevet en slags ideologisk slagmark, fordi de klassiske fronter mellem højre og venstre trækkes så skarpt op på det område, anfører Rune Stubager.
- Når regeringen gennemfører det kontroversielle kontanthjælpsloft, har de et overbevisende flertal i deres eget bagland, siger Rune Stubager.