Beretning fra jobcentre: Så hårdt rammer reform af kontanthjælp

Stærke ledige kommer i job. De udsatte mister modet. De nye, strammere regler om kontanthjælp er en forkert kur, mener socialrådgivernes formand

De nye, strammere regler om kontanthjælp får både ledige i job og skaber social nedtur. Det er meldingen fra godt 200 sagsbehandlere på landets jobcentre i en rundspørge, som Dansk Socialrådgiverforening har foretaget.

Udsigten til miste ydelser har fået stærke og jobparate ledige i arbejde, oplever 4 ud af 10 socialrådgivere i undersøgelsen. Men samtidig er kontanthjælpsmodtagere, der i forvejen slås med andre problemer end ledighed, rykket længere væk fra arbejdsmarkedet som følge af de nye regler. To ud tre socialrådgivere oplever, at de nye regler om kontanthjælpsloft og 225-timersreglen har en negativ betydning for det forløb, som borgeren er i gang med.

Signalerne fra sagsbehandlerne giver anledning til bekymring, mener formand for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau. En lille del af kontanthjælpsmodtagerne, der er erklæret jobparate, vil kunne reagere på det økonomiske incitament, som de nye regler rummer, siger hun:

- Men størstedelen af kontanthjælpsmodtagerne er ikke erklæret jobparate, fordi de har andre problemer udover ledighed. Og den gruppe vil sidde fast og opleve, at de nedsatte ydelser blot er en yderligere belastning, der spænder ben for deres vej til arbejdsmarkedet, siger Majbrit Berlau.

Mangler penge til husleje og medicin

De nye regler om kontanthjælpsloftet, der trådte i kraft 1. oktober sidste år, reducerer ikke selve kontanthjælpssatsen. Der lægges et loft over, hvor meget en kontanthjælpsmodtager maksimalt kan opnå i støtte fra det offentlige. Det betyder, at der for eksempel kan blive skåret i boligstøtten.

225-timersreglen skærper kravene om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Reglen betyder, at kontanthjælpsmodtagerne skal dokumentere, at de står rådighed for arbejdsmarkedet ved at arbejde mindst 225 timer om året.

I undersøgelsen peger socialrådgiverne på en række konkrete og mærkbare konsekvenser for borgernes hverdag. Et flertal af socialrådgiverne i undersøgelsen - 55 procent - har således oplevet, at en borger ikke har kunnet betale sin husleje.

Endnu flere - 60 procent - har oplevet, at en borger ikke havde råd til at betale sin medicin. 64 procent svarer, at der er borgere, som ikke kan betale 'vigtige regninger'. 57 procent har oplevet, at en borger 'havde svært ved at få mad på bordet sidst på måneden'. Og 48 procent svarer, at 'borgerens børn var påvirket af deres forældres økonomiske situation'.

De nye regler virker 'enormt kontraproduktivt,' mener Majbrit Berlau:

- Det er ret radikale ændringer og et stort indgreb i et menneskes liv ikke at kunne betale medicin, mad og bolig. Det hjælper ikke at fjerne penge fra mennesker, der slås med psykiske problemer. Det er en forkert kur, siger socialrådgivernes formand, der håber, at politikerne på Christiansborg og i kommunerne vil få øjnene op for, at de nye regler ikke giver de ønskede resultater. Og at der er behov for handling på flere fronter. 

Flere får småjob

Socialrådgiverne mangler muligheder for at anvise småjob og billigere boliger til kontanthjælpsmodtagerne, mener Majbrit Berlau. Hun efterlyser også muligheden for at bevilge enkeltydelser til økonomisk trængte borgere.

Og så hæfter Berlau sig ved, at nogle kommuner faktisk formår at hjælpe udsatte ledige i job eller uddannelse, fordi de har valgt at investere i de ledige. For eksempel har Hjørring Kommune ansat ekstra sagsbehandlere til at hjælpe de ledige i gang med individuelle tilbud.

- Det kunne være en variant til at få folk væk fra ledighed. Som det er nu, bliver de handlingslammede og mismodige, siger Majbrit Berlau.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) tøver med at drage konklusioner på baggrund af socialrådgivernes rundspørge. Han undrer sig således over, at en stor andel af socialrådgiverne siger, at folk ikke kan betale deres husleje. Forleden kom det frem, at boligselskaberne havde sendt færre rykkere ud i januar i år sammenlignet med sidste år.  

- Faktum er, at det går rigtig godt på det danske arbejdsmarked, og det giver en unik mulighed for at få flere med. Det bør alle have fokus på, skriver beskæftigelsesministeren i en mail til Avisen.dk. 

I januar var der 146.167 personer i kontanthjælpssystemet inklusive modtagere af intergrationsydelse og uddannelseshjælp. Antallet af kontanthjælpmodtagere har været faldende det seneste år. Samtidig supplerer et stigende antal kontanthjælpmodtagere nu deres ydelser med løn fra småjob.

Troels Lund Poulsen lægger vægt på, at kontanthjælpsmodtagere fortsat får udbetalt 'et rimeligt beløb' efter indførelsen af de nye regler. 

- Vi har samtidig sikret, at der er en mærkbar forskel mellem at gå på arbejde eller være på kontanthjælp. Det er sund fornuft, og jeg er sikker på, at socialrådgiverne gør deres bedste for at hjælpe borgerne i job eller over på en anden ydelse, hvis der er en varig og nedsat arbejdsevne, skriver Troels Lund Poulsen.

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.