Jo længere væk du er fra arbejdsmarkedet, jo flere penge får du. Det er logikken i kontanthjælpssystemet i dag, og det er det, regeringspartierne Liberal Alliance og Konservative med deres nye forslag vil gøre op med.
Forslaget går ud på at mindske forskellen mellem det beløb, man får, hvis man er erklæret jobparat, og hvis man er erklæret aktivitetsparat. Det sidste vil sige, at man har problemer ud over ledighed, som gør, at man ikke umiddelbart kan tage et job.
Forslaget går ud på at skære i støtten til de 25-30 årige, som får enten kontanthjælp eller uddannelseshjælp, og som altså af jobcentret er erklæret aktivitetsparat. Dem var der 11.727 af i 2016, viser tal fra Jobindsats.dk.
De vil miste et sted mellem 4.000 og 8.500 kroner om måneden, hvis de i stedet bliver erklæret jobparat eller uddannelsesparat.
- Det handler ikke om at straffe dem, der er på den her ydelse, og det er ikke fordi, jeg tror, det isoleret set er godt at få mindre i ydelse. Men det giver ingen mening, hvis man som aktivitetsparat ungt menneske bevæger sig i den rigtige retning og bliver jobparat eller uddannelsesparat, som vi alle sammen er interesseret i, så bliver du straffet økonomisk, siger Laura Lindahl, der er beskæftigelsesordfører i Liberal Alliance.
- Det afgørende for mig er, at incitamenterne i systemet arbejder på en måde, så det godt kan betale sig at komme tættere på beskæftigelse. Jeg tror, alle mennesker har brug for at kunne drømme om at komme et sted hen, der er bedre end der, hvor de er i dag, siger hun og understreger, at forslaget skal gå hånd i hånd med en bedre og hurtigere indsats over for målgruppen fra kommunernes side.
Økonomiske incitamenter virker
Når de aktivitetsparate får en højere ydelse, skyldes det et aktivitetstillæg, som blev indført med kontanthjælpsreformen i 2014. Tanken var, at det ikke hjælper noget at øge det økonomiske incitament til at arbejde, hvis kontanthjælpsmodtagerne alligevel ikke er i stand til at varetage et job.
Men den analyse er Laura Lindahl ikke enig i.
- Det er svært at motivere sig til at rykke hen mod et sted, der økonomisk er dårligere end der, hvor man er i dag. Lige nu har vi altså 11.000 unge mennesker, som er aktivitetsparate. Og jeg synes, vi svigter dem ved at lade dem være uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Derfor mener jeg, det er så afgørende at presse på, siger hun.
Laura Lindahl vil dog ikke sætte tal på, hvor meget der skal skæres i aktivitetstillægget, eller om det skal helt væk.
Kun 1.500 hjemmeboende
Forslaget fra Liberal Alliance og Konservative kommer efter, at en analyse fra CEPOS viser, at aktivitetsparate unge mellem 25 og 30 år kan miste 8.500 kroner om måneden, hvis de går fra at være aktivitetsparate til at være uddannelsesparate. Det gælder dog kun for hjemmeboende.
I analysen nævner CEPOS ikke, hvor mange af de unge aktivitetsparate, der er hjemmeboende, og det kan Laura Lindahl heller ikke svare på. Men over for Avisen.dk oplyser CEPOS, at der er omkring 1.500 hjemmeboende mellem 25 og 30 år, som modtager enten kontanthjælp eller uddannelseshjælp.
Tallet kommer fra Danmarks Statistiks persondatabase, og det fremgår desværre ikke, hvor mange af de 1.500 hjemmeboende, der er aktivitetsparate. Blandt alle de unge på kontanthjælp er 61 procent aktivitetsparate. Hvis det også gælder de hjemmeboende, er der altså kun 915 personer, som vil miste 8.500 kroner på at blive erklæret uddannelsesparate.
- Men hvis vi tager de udeboende aktivitetsparate, så mister de 5.000 kroner om måneden på at blive erklæret uddannelsesparate. Og 5.000 kroner om måneden er mange penge. Det synes jeg ikke er hensigtsmæssigt, siger Laura Lindahl.