Iranske vælgere stemte over hele landet fredag for at udpege et nyt parlament, og de konservative kandidater ventes at komme til at dominere den nye forsamling.
Det vil ske på baggrund af en stor økonomisk nedtur og flere interne kriser. Men også fordi de religiøse ledere i landet har udelukket tusindvis af kandidater fra at deltage.
Det er det 11. parlamentsvalg siden den islamiske revolution i 1979.
Valget finder sted, efter at spændingerne mellem USA og Iran er taget til. Men også efter at det iranske regime ved en fejl i januar skød et ukrainsk passagerfly ned med 176 personer om bord.
Det skete, lige efter at USA dræbte den iranske topofficer i revolutionsgarden Qassem Soleimani ved et raketangreb uden for Bagdads lufthavn i nabolandet Irak.
Drabet sendte flere millioner konservative på gaden i Iran for udtrykke sorg over hans død.
Men det kom også til moddemonstrationer, fordi regimet i flere dage nægtede, at det var skyld i nedskydningen af det ukrainske fly.
- Jeg er her for at stemme. Det er min pligt at følge martyren Soleimanis vej, siger en ung vælger i Soleimanis hjemby, Kerman, til Reuters.
Landets magtfulde og åndelige leder, ayatollah Ali Khamenei, var en af de første til at stemme. Han opfordrede iranerne til at stemme, så de kan "garantere landets nationale interesser".
Der var lange køer foran valgstederne i det traditionelt konservative sydlige Teheran. Men der var langt færre at se i den mere mondæne nordlige del af hovedstaden. Der bor over 12 millioner mennesker i Teheran.
Myndighederne meddelte, at valghandlingen var blevet forlænget med to timer til klokken 20, fordi mange stadig ventede på at afgive deres stemme rundt i landet.
Alligevel spår kendere af Iran, at valgdeltagelsen vil ende med at være lav. Det ventes umiddelbart at være en fordel for de religiøst konservative.
Der er apati blandt mange reformivrige vælgere. De føler ikke, at den frihed og økonomiske fremgang, som den moderate præsident Hassan Rouhani talte om, da han blev genvalgt i 2017, er blevet til noget. Tværtimod.
De økonomiske sanktioner, som præsident Donald Trump genindførte, da han i 2018 trak USA ud af den internationale atomaftale med Iran, har ramt landet hårdt. Millioner er arbejdsløse.
- Vores valg er nyttesløst. Selv det nuværende parlament har 90 siddende medlemmer, der undersøges for økonomisk korruption, siger den arbejdsløse 38-årige Amir Mohtasam.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP