Mens regeringspartiet Venstre blankt afviser at genforhandle den europapolitiske aftale fra 2008, der udstikker kursen for Danmarks forhold til EU, så mener man i De Konservative, at der kan være grund til at få de EU-skeptiske partier med i en ny aftale.

Resultatet af torsdagens folkeafstemning, hvor et flertal af vælgerne ville bevare det danske retsforbehold i EU, giver grundlag for en politisk snak om Danmarks samlede EU-kurs, lyder det fra De Konservatives EU-ordfører, Rasmus Jarlov.

- Forholdet til EU bliver selvfølgelig præget af den afstemning, som vi har haft, og på den baggrund giver det selvfølgelig mening at forsøge at danne et bredere flertal, siger Rasmus Jarlov, som anbefalede vælgerne at stemme ja.

Læs også:

Nu kommenterer Løkke S-DF-alliancen

- Jeg synes bestemt, at nej-partierne skal have mulighed for at have indflydelse. Så kommer det selvfølgelig an på, om man kan nå hinanden og danne et flertal, siger han.

Folketingets europapolitiske aftale er fundamentet for den danske EU-politik. Den seneste fra 2014 blev indgået mellem S, R, V, SF og K og lægger vægt på et stærkt europæisk samarbejde, hvor Danmark skal have færre forbehold.

Torsdag stemte 53,1 procent af de danske vælgere nej til at omdanne det danske EU-retsforbehold til en tilvalgsordning.

Allerede fredag efterlyste Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, et opgør med Folketingets europapolitik.

Læs også:

Dansk Folkeparti skal hoste op: Krænkede uskyldige menneskers ære

Han bakkes op af Enhedslistens Pernille Skipper. Hun siger i Politiken lørdag, at ja-partierne ikke har befolkningens opbakning. Men kravet om genforhandling afvises af udenrigsminister Kristian Jensen (V), fordi aftalen er forligsbundet, siger han i Politiken.

I første omgang er det forsøget på at få en parallelaftale i stand om dansk deltagelse i det europæiske politisamarbejde, Europol, der optager de danske politikere.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har indkaldt de politiske partier mandag til at komme med deres bud på det videre forløb.

Og her er det nej-partierne Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance, der har serveretten, siger Rasmus Jarlov.

- Nu vil vi gerne have nej-partiernes bud på, hvordan vi bedst gør det i respekt for resultatet af folkeafstemningen. De har retten til at udlægge, hvordan vi skal fortolke det nej, og derfor bør de fortælle os, hvad der er vejen frem, siger Rasmus Jarlov.

Læs også:

Politiker blev forelsket i kollega: "Til sidst kunne vi ikke ignorere det"