Kommunernes Landsforening (KL) siger nej tak til idéen om flygtningelandsbyer.
I stedet foreslår foreningen, at der opføres mindre grupper af "lette" boliger rundt omkring i de kommuner, hvor det kniber med at anvise boliger til de flygtninge, der har fået asyl i Danmark.
- Man skal finde en mellemboligform, men i mindre klynger, så vi ikke laver ghettoer. Så må man placere flere af dem rundt omkring, forklarer KL-formand Martin Damm (V) til Ritzau.
Han tager dermed afstand fra idéen om centrale flygtningelandsbyer, som både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har talt varmt for.
- Det, synes vi nok ikke, er den bedste idé. For hvis vi har besluttet, at flygtningene skal være her, så er det andet end boligproblemet, der skal løses, for integration er et meget mere omfattende problem, siger Martin Damm.
Han mener, at flygtningelandsbyer vil skabe ghettoer - et fænomen, som kommunerne til daglig bekæmper.
Grundet ankomsten af et stadigt accelererende antal asylansøgere er kommuner i dag tvunget til at indkvartere flygtninge på hoteller og vandrehjem.
Samtidig har regeringen for nylig opjusteret det forventede antal flygtninge, der skal integreres i kommunerne i det kommende år, fra 12.000 til 17.000.
- Med det tal, så har vi ikke de ledige boliger mere. Det er vores ansvar at skaffe permanente boliger. Men man kan ikke skaffe en bolig, der ikke findes. Så man er nok nødt til at fire på begrebet "permanente boliger" og lave nogle boliger, der kan rejses relativt hurtigt og som dækkende for en periode, siger Martin Damm.
Hvilken type boliger taler vi om?
- Det er klart, at vi ikke taler om murstensbyggeri.
Taler vi om telte eller containere?
- Nej, nej, nej. Vi taler om modulbyggeri, som er relativt enkelt at sætte op. Man kan kalde det let byggeri, siger Martin Damm.
Han mener, at regningen for byggeriet må sendes til staten.
- Det er staten, der siger, vi skal gøre det her, så må de også betale for de her boliger, konkluderer han.
/ritzau/