To ud af tre kommuner har undladt at bruge arbejdsklausuler, hvor de kan forlange, at der ikke sker løndumping.
Men nu er kommunerne presset af regeringen, som ligeledes i sidste uge sammen med Enhedslisten vedtog en ny indsats mod social dumping.
Leif Lahn Jensen, arbejdsmarkedsordfører for Socialdemokraterne, mener, at det er på høje tid at sætte effektivt ind mod den offentlige finansiering af dårlige arbejdsvilkår.
- Nu må det her stoppe. Der er alt for mange eksempler på folk, som kommer udefra med dårlige arbejdsvilkår. Staten, kommuner og andre arbejdsgivere må tage et ansvar. Hvis vi ikke gør noget, koster det samfundet milliarder i tabte skattekroner, siger han.
Ved at undgå snyderiet ville tusindvis af danske ledige kunne få et arbejde og familier ville få det bedre, siger Leif Lahn Jensen, arbejdsmarkedsordfører for Socialdemokraterne.
Regeringen har derfor vedtaget flere initiativer for at forhindre løndumping. Blandt andet vil man aftale med regioner og kommuner, at de i højere grad skal bruge arbejdsklausuler i udbud. Det gør kommunerne gerne, lyder meldingen fra Kommunernes Landsforening (KL).
- Kommunerne vil tage opgaven alvorligt. Vi er enige i, at der er et problem. Arbejdsklausuler sikrer mod ublu konkurrence under udbud. Der er ingen kommuner, som ønsker underbetalt arbejdskraft, der ikke betaler skat, fortæller Karsten Thysted, kontorchef i KL.
Der er nok at tage fat på i kommunerne. Alene i år har kommunerne haft mindst 798 udbud på Forbruger- og Konkurrencestyrelsens udbudsportal, hvor løn og overenskomster ikke nævnes med et ord.
Det viser Ugebrevet A4´s gennemgang af udbud.dk fra februar til september. Kommunerne kan dog godt have indført arbejdsklausuler på deres egen hjemmesider eller i det udvidede udbudsmateriale.
Venstre-kommuner ser i højere grad end andre kommuner stort på arbejdsklausuler. Således har 77 procent af de kommuner, som er ledet af Venstre, ikke indskrevet arbejdsklausuler automatisk i kontrakterne for byggeopgaver.
For kommuner med en socialdemokratisk eller SF-borgmester er tallet 59 procent. Halvdelen af de konservative kommuner bruger klausuler, viser en rundspørge fra Beskæftigelsesministeriet, som Ugebrevet A4 har fået aktindsigt i.
Vejle er en af de kommuner, som endnu ikke bruger arbejdsklausuler. Det betyder blandt andet, at der ikke blev stillet krav om danske løn og arbejdsvilkår, da kommunen i år sendte byggeriet af 6.000 m2 sundhedshus ved DGI-huset i Vejle i udbud. Der var heller ingen krav ved byggeriet af 45 almene boliger og et stort service- og aktivitetsareal.
- Vi har ikke været opmærksomme på arbejdsklausuler. Snakken er siden kommet op, og kommunen har efterfølgende besluttet fremadrettet at bruge klausuler. Først er kommunen nødt til at se på det juridiske aspekt og sikre, at klausulerne harmonerer med EU-lovgivningen,« forklarer borgmester Arne Sigtenbjerggaard (V).
Kolding Kommune har heller ikke brugt arbejdsklausuler for at forhindre løndumping. I år er om- og nybyggeri af 31 boliger sket uden at sikre en minimumsløn, og det samme er vedligeholdelsen af det overordnede vejnet i Kolding Kommune i 15 år.
- Problemstillingen med løndumping er eskaleret de seneste år, og nu er der fokus på det. Punktet om arbejdsklausuler er på dagsordenen til næste byrådsmøde. Det er helt naturligt, at kommunen ikke bruger underbetalt polsk arbejdskraft. Det har vi ingen interesse i, fastslår borgmester Jørn Pedersen (V).
Hos Venstre er arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs glad for, at kommunerne ikke bliver tvunget til at bruge klausuler.
- Folketinget skal ikke blande sig, hver gang noget brænder på, og arbejdsmarkedets parter ikke selv kan løse det. Når alle lovpriser den danske model, er jeg meget håndsky for at lovgive. Arbejdsmarkedets parter må selv blive enige om løn og overenskomstforhold, mener arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs (V).