I Odense Kommune har man succes med at flytte indvandrerkvinder på kontanthjælp tættere på et job. Ved hjælp af den såkaldte ‘Odense-model’ har kommunen fundet ud af, at 9 ud af 10 kvinder ikke var for syge til at arbejde, selv om de var blevet vurderet til ikke at kunne.
Resultatet har indtil videre fået 13 andre kommuner til at vise interesse for initiativet.
En af dem er Aalborg Kommune, hvor man har tænkt sig at gøre noget lignende i løbet af det kommende år. Særligt fordi der fra 2017 er blevet afsat 262,5 millioner kroner fra satspuljen til netop at gennemgå kontanthjælpssager på ny. Det ser sekretariatsleder i Jobcenter Aalborg, Charlotte Houmøller Sprøgel, som en gylden mulighed.
- Det er altid interessant at blive klogere på, hvilke initiativer andre kommuner gør på kontanthjælpsområdet, som også fylder meget hos os, siger hun til Avisen.dk.
Pakket ind i vat
Metoden fra Fyn går ud på, at en leder, sociallæge og socialrådgiver i fællesskab gennemgår de ikke-jobklare kvinders sygepapirer.
Odense Kommune har haft stor succes med at kigge på sager, hvor kontanthjælpsmodtagere er sygemeldt og dermed langt fra arbejdsmarkedet. I ni ud af ti tilfælde fandt Odense Kommune nemlig ud af, at lægeerklæringerne ikke betød, at borgerne overhovedet ikke kan arbejde. Ifølge kommune er kontanthjælpsmodtagere tidligere blevet pakket ind i vat.
I Aalborg er det ifølge Charlotte Houmøller Sprøgel planen, at det er penge fra satspuljen, der skal benyttes. Og der vil især være fokus på langvarige kontanthjælpsmodtageres helbredsmæssige situation.
- I forvejen har vi fokus på, at helbredsmæssige problemer ikke altid er en hindring for at arbejde. Det behøver det bestemt ikke at være. Det handler også om, at vi tør gå til borgerne og på en ordentlig måde udfordre dem, når de siger, at de er for syge til at arbejde. Det skal vi blive ved med, siger hun.
Om det vil give samme resultater, som man har set i Odense, kan Charlotte Houmøller Sprøgel dog ikke sige noget om endnu.
- Når man sætter særligt fokus på en gruppe af borgere, så tænker jeg også, at det kaster noget af sig. Og det vil da også være håbet, at vi ved en sagsgennemgang og dialog med borgerne kan bringe nogle af dem tættere på et arbejde. Mens det for andre ikke vil være tilfældet, siger Charlotte Houmøller Sprøgel.
Syddjurs: Vi vil have Odense-modellen
I Syddjurs Kommune har byrådsmedlem for Dansk Folkeparti, Per Dalgaard, selv henvendt sig til Odense Kommune, for at blive klogere på ‘Odense-modellen’.
- Vi ville gerne have en opskrift på, hvordan Odense har løst problemet, og så vil vi undersøge, hvordan man kan gøre noget lignende i Syddjurs Kommune, siger Per Dalgaard og uddyber:
- Uden at have nogle statistikker på området, så er det, jeg hører på vandrørene, at der er læger, som udskriver lægeerklæringer, der ikke er helt berettigede. Når Odense Kommune finder ud af, at ni ud af ti lægeerklæringer ikke er berettigede, så tyder det jo på, at noget er helt galt, siger Per Dalgaard.
Så det er din opfattelse, at de erklæringer sidder lige lovlig løst på lægerne?
- Ja, det vil jeg sige. Hvordan det kan være, kan vi jo så kun gisne om: Om det er berøringsangst, eller fordi de bare ikke gider gå til borgerne, siger Per Dalgaard.
Gladsaxe: Vi skal tænke bredere
I Gladsaxe Kommune har formand for beskæftigelses- og integrationsudvalget, Flemming Holst, også henvendt sig til Odense Kommune.
- Vi undersøger altid andre kommuners erfaringer på det her område, og det også er derfor, at vi kontaktede Odense. Dansk Folkeparti rejste spørgsmålet i beskæftigelses- og integrationsudvalget, så jeg bad forvaltningen om at undersøge, om vi har lignende problemer hos os, siger Flemming Holst.
Det vidste sig, at problemet var for småt til at det ville give mening at implementere Odense Kommunes tiltag i Gladsaxe. Derudover har kommunen i lang tid haft fokus på netop langtidsledige kontanthjælpsmodtagere.
- Det er lang tid siden, at lægeerklæringer fungerede som blankocheck i Gladsaxe, og det er derfor, vi ikke fandt det samme problem som i Odense. I stedet har vi valgt at fortsætte vores nuværende tilgang, hvor vi vender bunken af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og undersøger, hvorvidt de får den rette ydelse, de rette tilbud og rette kurser. Det har vi ganske god succes med, siger Flemming Holst.
Indtil 2019 har kommunen desuden afsat 10 millioner kroner til at sætte særligt fokus på aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Flemming Holst vurderer, at kommunekassen bare i 2016 har sparet 20 millioner kroner ved at gøre det, da flere er kommet væk fra offentlig forsørgelse.
- Men vi fokuserer ikke på, om folk er syge eller ej. Der er jo mange syge, der går på arbejde. Vi fokuserer på, hvor meget folk er i stand til at arbejde trods for eksempel sukkersyge eller dårlig ryg. Den indsatsvinkel har vi valgt, og den vil vi fortsætte, siger Flemming Holst.