Såkaldte ’udslusningskoordinatorer’, mentorstøtter, koordinerende sagsbehandlere samt pligt og ret til at følge minutiøst med i unges fremgang på deres uddannelse.
Sådan lyder bare nogle af de krav, som den nye reform af kontanthjælpen stiller til kommunerne. Før aftalen lå klar, var udmeldingen positiv hos kommunernes talerør, KL. Nu er stemningen vendt.
”Der er sket meget fra udspillet, hvor vi var meget positive, og til aftaleteksten, hvor der er dumpet mange proceskrav og forpligtelser ind, der ensretter indsatsen, og gør det sværere at lave en fleksibel og individuel indsats,” siger Brian Siggaard, konsulent Arbejdsmarked og Erhverv, Kommunernes Landsforening (KL).
Han peger også på, at det nye krav om gensindig forsørgerpligt også for samlevende giver kommunerne et stort arbejde med dyneløfteri.
Hvad skal en udslusningskoordinator gøre og hvornår
Et hovedpunkt i reformen er at få unge i uddannelse, og her kræver reformen for eksempel, at unge enlige forsørgere får en studiestartskoordinator.
Kommunen skal også sikre, at unge er startet på den aftalte uddannelse og give de unge, der har brug for det en mentor til 'efterværn'.
Et andet eksempel på en ekstrabyrde er det såkaldte aktivitetstillæg, som de 25-29-årige får i de uger, hvor de deltager i et tilbud eller siger ja til en mentor.
”Vi havde hellere set, at man gav de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere den høje ydelse hele tiden, fordi 90-95 procent af dem i praksis vil få den højeste, fordi de hele tiden skal være i aktivitet. Det er meget bureaukrati at sætte i værk for dem, der i den korte periode ikke skal have den høje sats,” siger Brian Siggaard
Han mener, at de mange nye titler betyder, at det ikke bare er sagsbehandleren, der kan udføre opgaver.
I stedet skal det hele tiden styres hvad eksempelvis en 'udslusningskoordinator' skal gøre og hvornår. Derfor går tiden med at overholde reglerne og ikke med det, borgeren har behov for.
”Det er hele tiden vores anke. Det er ikke intentionerne, vi er imod. Det er udmøntningen, fordi vi ved, at det skaber mere bureaukrati,” siger Brian Siggaard.
Socialrådgivere: Opsplittet indsats
Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, skelner mellem de krav, der ligger til kommunernes organisation – opbygning – og så de elementer, der handler om indsatsen.
I forhold til det første – organisationen – er Danske Socialrådgiverforening glade for tiltag som udslusningskoordinatorer, koordinerende sagsbehandlere og mentorstøtter, fordi det understøtter en helhedsorienteret indsats i kontanthjælpen.
”I dag arbejder kommunerne opsplittet og usammenhængende, fordi der er en række lovgivningsmæssige barrierer mellem f.eks. jobcenter, ydelseskontoret og socialforvaltningen,” siger Majbrit Berlau.
Går man ind på de elementer i reformen, der handler om indsatsen over for kontanthjælps-modtagerne, og hvor aftalen har specifikke krav til processen, er hun enig med KL.
”KL har en pointe på indsatsdelen. Der står i kontanthjælpsreformen, at man vil arbejde individuelt, helhedsorienteret med borgerne. Hvis man vil det, så skal man jo IKKE fastsætte rammer for, hvornår skal vi ind og vurdere eksempelvis, om en person kun er aktivitetsparat 80 procent af tide," siger Majbrit Berlau og fortsætter:
"Så skal det ligge i den individuelle vurdering mellem sagsbehandler, ledelse og borger."
13 uger er hverken fugl eller fisk
Inger Nielsen (K), er medlem af byrådet i Fredericia og formand for Arbejdsmarkeds- og integrationsudvalget. Samtidig arbejder hun som sagsbehandler på jobcentret og kunne ikke være mere enig med KL:
”Jeg er helt enig i principperne i reformen. Men der går alt for mange penge til administration og kontrol, fordi de ikke tror på os, og at vi kan løfte opgaven, ” siger Inger Nielsen.
5,5 procent af arbejdsstyrken i Fredericia er på kontanthjælp. Det giver kommunen en sekstende plads på landsplan.
Derfor har byrådspolitikerne selv brudt hovedet med, hvordan de ville få det bedste ud af de mange nyttejob, Mette Frederiksen lancerede for kontanthjælpsmodtagere.
Men i det færdige udspil er nytteaktivering sat til max. at vare tre måneder. Det er hverken fugl eller fisk, mener Inger Nielsen:
”De stærke kontanthjælpsmodtagere er skræmt væk efter knapt en uge, så for dem gør det ingen forskel, hvor længe det varer. For dem, der virkelig kunne få noget ud af nytteaktivering, er 13 uger slet ikke nok, hvis man virkelig vil noget med det, ” siger hun.
Kan ikke betale sig at uddanne
De svageste kan have brug for at blive vækket og hentet om morgenen og vænne sig til at arbejde. I Fredericia havde man på forhånd talt om at opkvalificere kontanthjælpsmodtagerne undervejs med f.eks kurser og en udtalelse, de kunne bruge ved jobsøgning efterfølgende.
Nu frygter hun, at kontanthjælpsmodtagerne bliver taberne endnu en gang.
”Mange ville også have brug for et AMU-kursus, inden de skal beskære buske og træer eller klippe græs. Når det kun er 13 uger, vil kommunerne næppe ofre noget på at opkvalificere dem,” siger hun
Avisen.dk har forsøgt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, men Beskæftigelsesministeriet meddeler, hun har for travlt.