Kør dog ind til siden, spasser!

Hver morgen bliver indersiden af min forrude i bilen sprøjtet til. Af vredt spyt. Jeg forsøger ellers altid at sige til mig selv, at i dag vil jeg ikke hidse mig op over mine medtrafikanter. Men uden held.
Den anden morgen var ingen undtagelse. En traktor med en mand i kommunens arbejdstøj svinger ud på vejen foran mig. Fint nok. Han skal da også være her. Ti minutter senere trækker traktoren en hale af biler efter sig, og min forrude er oversprøjtet med mundvand fra mine eder og forbandelser. »Kør dog ind til siden, spasser,« råber jeg som en hystade og ruller så meget med øjnene, at jeg næsten bliver svimmel.
I Køreskolens Teoribog til Traktor står der, at »Det bredere køretøj skal om nødvendigt standse og køre så langt til højre som muligt og lade andre køretøjer passere«. »Om nødvendigt« betyder, når der er kø.
Men enten har manden i arbejdstøjet glemt den regel, eller også ser han bare stort på den. Førere af traktorere har pligt til at sætte sig ind i reglerne, inden de fyrer op i diselmotoren.
Bilisten foran mig krænger sin BMW ud over fuldt optrukket spærrelinie og brøler forbi traktoren. Jeg bliver pænt bagved, for jeg tør ikke risikere at få et klip i mit kørekort, og jeg har ærligt talt ikke lyst til at køre galt. Nok er jeg rasende, men jeg er ikke snotdum.
Kort efter drejer kommunalarbejderen fra, og da jeg passerer ham, kan jeg se han sidder og fløjter. Før søren da.
I rundkørslen holder jeg pænt og venter på en bilist, der kommer ind fra vejen ved siden af mig. Og som i en jævn bue fortsætter ud af første vej... Igen forsvinder udsynet fra min forrude. Hvorfor kunne han ikke løfte sin spasserarm og slå blinklyset til? Tror han, jeg holder og venter for sjov?
Sådan ankommer jeg på arbejde. Ophidset. Rødmosset. Og tør i munden.

elst@avisen.dk