Lars Igum beskrev i går i sin blog i Nyhedsavisen, hvordan han og hans venner værdsætter drengebørn højere end pigebørn.
Igums kone/kæreste er p.t. gravid og venter sig en søn, og Igum forklarer, hvorfor han hellere vil have en søn end en datter: »For jeg kan nu købe en Playstation 3, tage i Parken hver anden søndag med lille-prut og løbe rundt i haven om sommeren med en bold og en øl og kalde det far-barn-hygge.«
Godt, man ikke er barn af Igum og hans venner. Deres opfattelser af, hvad piger og drenge interesserer sig for, er jo fra 1950’erne.
Kære Igum, hvad gør du med den søn, der ikke interesserer sig for fodbold, men hellere vil tegne? Hvad gør du med den pige, der gerne vil se fodbold og spille Playstation?
Køn er ikke afgørende for, om et barn interesserer sig for fodbold. Det er derimod opdragelse. Hvis børn allerede begrænses i deres valg af lege og interesser, inden de er født, så når vi da aldrig til ligestilling i dette samfund. Køn skal ikke være en begrænsning!
Det var hermed en opfordring til Igum og hans venner.