De pæneste kjoler og største hatte kan ses i aften på Københavns stjerneformede voldanlæg Kastellet og på volden ved Christianshavn. For det er aftenen før bededag, og så går de københavnske damer og herrer på voldene, før de spiser hveder og drikker kaffe derhjemme.

Sådan har københavnerne gjort siden 1700-tallet, hvor de strømmede ud af husene for at høre Vor Frie Kirkes klokkespil, der varslede Store Bededag - eller "Ekstraordinær almindelige bededag", som er helligdagens fulde navn.

Klokkespillet i København var tegnet til, at alle handlende skulle lukke deres butikker og ikke mindst, at alle kroer skulle stoppe udskænkningen. Dermed blev aftenen før Store Bededag en aften i familiens skød og en aften, hvor drukkenboltene blev ædru til gudstjenesten næste dag.

Vor Frue Kirkes klokkespil blev ødelagt, da englænderne bombarderede København i 1807, men københavnerne spadserede videre.