København får bedre fodboldbaner

Kvalitetsløft ? Fire nye udgaver af fremtidens kunstgræsbaner skal gøre fodboldlivet sjovere for de aktive københavnere. Samtidig bliver græsbanerne lidt bedre

I den tidlige vinter har store kraner kørt rundt på Kløvermarken, i Ryparken, på B93’s anlæg ved Svanemøllen og på Tingbjergs idrætsanlæg.Alle fire steder kæmper kranerne med at anlægge nye kunstgræsbaner af så høj kvalitet, at det bliver sjovere at være fodboldspiller i København.»Den seneste udvikling inden for kunstgræs gør, at det er ligesom at spille på almindeligt græs. Samtidig kan man flytte nogle kampe over på kunstgræsbanerne, så vi får mulighed for at aflaste græsbanerne. Så det er nok kun et spørgsmål om år, før vi får nogle flere,« vurderer Erik Hansen, teamchef under Københavns Kommune med ansvar for en del af fodboldbanerne.

Farvel til grusbanen

I dag bruger Københavns fodboldspillere sommerhalvåret på græs, mens de om vinteren trækker på grus. De nye kunstgræsbaner kan til gengæld bruges året rundt og hele døgnet, hvis der er lys på.Det giver bedre træning og kan gøre det lettere midt på sæsonen at spille udsatte kampe, som ellers kan være svære at passe ind i et tætpakket program. Desuden undgår fodboldspillere på de såkaldte tredjegenerationsbaner typiske overbelastningsskader fra de hårde grus- og kunststofbaner, som man kender i dag.En sidste vigtig pointe med at anlægge kunstbaner til millioner af kroner er, at græsbanerne kan få sig et hvil. Mange af kommunens 140 græsbaner er over et halvt århundrede gamle, og når sæsonen ræser af sted på sit højeste, bliver de hver brugt op til 30 timer om ugen.

Ikke fremragende baner

Normalt kan en fodboldbane holde til 15-16 timers brug, og derfor forventer Erik Hansen heller ikke, at standarden på de slidte baner bliver markant bedre, selvom kommunen i øjeblikket renoverer baner i Valby Idrætspark, Kløvermarken, Ryparken og Tingbjerg.»Problemet er, at så snart de er renoveret, så bliver de brugt i 30 timer igen. Den eneste løsning er, at banerne bliver brugt mindre, men det sker ikke, og sådan er vilkårene altså i storbyen. Derfor er det også illusorisk at forestille sig, at vi får fremragende baner til firmaidræt og sekundabold. Det kan ikke lade sig gøre andre steder end på stadioner, medmindre man plastrer det hele til med kunstgræs,« mener Erik Hansen.Københavns Kommune har overtaget pasningen af byens fodboldbaner fra det nedlagte Københavns Idrætsanlæg. Kommunen har postet 11 millioner kroner i de fire nye kunstgræsbaner, og ifølge Erik Hansen ville det give god mening at bruge endnu flere penge.»Mange turneringer starter i marts, hvor der ikke er vækst i græsset endnu, og derfor bliver banerne slidt alt for meget.«

Et religist sprgsml

Slidte baner er dyre at restaurere og giver skader på spillerne. Og de argumenter vejer tungere, end når fodboldspillere for eksempel giver udtryk for, at kunstgræs er dårligt at spille på.»Kvaliteten er altså til det. CSKA Moskva kan jo spille Champions League-kampe på kunstgræs, så det er mere et religiøst spørgsmål. For nogen er fodbold noget, der skal spilles på græs,« mener Københavns Kommunes teamchef.Herhjemme må alle kampe i Danmarksserien, alle underliggende serier samt kvinde- og ungdomsturneringer spilles på kunstgræs. Dansk Boldspil-Union har dog allerede tidligere i år erklæret, at det inden for en årrække sandsynligvis bliver muligt at spille på kunstgræs også i divisionerne og i Superligaen.Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune skal på et møde i januar diskutere, hvordan 100 millioner kroner skal fordeles over de næste år.»Og jeg ville ikke blive overrasket, hvis der kom flere kunstbaner ind, når den endelige indstilling ligger der,« lyder det fra Erik Hansen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.