For tiden pusler og nusser de i Københavns Bymuseums arkæologiske afdeling på Absalonsgade. Arkæolog Mie Pedersen giver en sølvske, model Louise 2-tårnet sølvplet fra 1912, et mærke, inden den bliver arkiveret i en lille plastikbakke.
En velbevaret kridtpibe fra omkring 1750 kommer samme vej, og ligeledes en kæmpe bunke kistesøm, potteskår og en flaskehals, der ifølge et opslagsværk om flasker har sin oprindelse i Norge.
I forbindelse med den kommende Metro Cityring i Indre by foretager arkæologerne en række prøveboringer og graver prøvegrøfter. Resultatet skal i sidste ende munde ud i en rapport til Ørestadsselskabet.
Bygherren betaler
»København er jo placeret på en kæmpestor affaldsdynge. Affaldslag på affaldslag ligger under gaderne, og derfor dukker der naturligvis mange spændende ting op, når vi graver nogle meter ned under overfladen,« fortæller arkæolog og udgravningsleder Hoda El-Sharnouby.
Når rapporten ligger færdig, skal arkæologerne og Ørestadsselskabet i fællesskab beslutte, hvor mange ressourcer, der skal bruges på arkæologiske udgravninger, inden entreprenørarbejdet kan begynde, der hvor stationer og skakte skal ligge. Ifølge lovgivningen skal det arkæologiske arbejde være bygherrebetalt, og derfor er det i sidste ende Ørestadsselskabet, der sidder med regningen.
Rapporten ligger færdig i slutningen af februar. Derefter starter et politisk tovtrækkeri, men arkæologerne håber på at begynde de endelige udgravninger i løbet af 2008.
Dyre opgravinger
»Arkæologisk set kommer den nye Metro til at ligge i nogle knudepunkter, så der er ingen tvivl om, at den arkæologiske proces bliver dyrere end ved byggeriet af den første Metro,« fortæller Hoda El-Sharnouby.
Ud over en stor bunke arkæologiske fund har de indledende undersøgelser også budt på ny historisk viden om Marmorkirken. Hoda El-Sharnouby viser en gammel tegning over kirken frem for at illustrere nyheden.
Myte om Marmorkirken
»Ørestadsselskabet vil gerne bygge tæt på Marmorkirken, og derfor har vi gravet en prøvegrøft rundt om kirken for at se, hvor omfangsrigt den er funderet. I den forbindelse har vi fundet ud af, at de to tårne, som fremgår af de historiske tegninger, aldrig har været funderet, og derfor sandsynligvis er blevet droppet af økonomiske årsager,« fortæller Hoda El-Sharnouby. Ved Frederiks Kirke – også kaldet Marmorkirken – har arkæologerne gravet en tre meter dyb søgegrøft helt ned til kirkens oprindelige fundament fra 1749.
Det er blandt andet herfra, at de mange kistesøm og et enkelt kistehåndtag er gravet frem. Kirken blev i øvrigt tegnet af den berømte arkitekt og hofbygmester Nicolai Eigtved for Frederik den 5.
Arkæologerne har foretaget prøveboringer fem steder i København og har boret op til syv meter ned i jorden. Ifølge Hoda El-Sharnouby er der især store forventninger til området ved Gammel Strand.