FN's klimakonference COP22 i Marrakesh i Marokko sluttede tidligt lørdag morgen.
Det to uger lange møde bekræfter en usvækket international opbakning fra alle verdens lande til sidste års klimaaftale fra Paris - trods tvivlen om, hvorvidt USA forbliver medlem af aftalen efter præsidentskiftet 20. januar.
Mange lande har rettet direkte appeller til USA's kommende præsident, klimabenægteren Donald Trump, om at tage medansvar for kampen mod klimaændringer i fremtiden. Trump truer med at trække USA ud af aftalen.
Forhandlerne har sat 2018 som frist for vedtagelse af et regelsæt for hele Paris-aftalen. Det er nødvendigt at konkretisere en række af vedtagelserne fra Paris, og i FN-sammenhæng er to år ikke lang tid.
Trods stridigheder mellem rige og fattige lande blev der også opnået enighed om en fond for klimatilpasning i ulande.
Det lykkedes undervejs at rejse 82 millioner dollar i startkapital til fonden, selv om ulandenes langsigtede behov er uendeligt meget større. Pengene kom fra Sverige, Tyskland, Italien og Belgien.
FN's klimachef, Patricia Espinosa, roste den store entusiasme, der har præget mødet i Marrakesh - både fra forhandlerne, den private sektor og civilsamfundet.
- Vi står forenet i en fælles vision om fremtiden. Der er taget store skridt fremad på områder som finansiering, tilpasning, tab og skader. Jeg forbliver optimistisk, selv om truslen om klimaændringer er reel, sagde hun
Mange miljøorganisationer betegner COP22 som et vigtigt signal til verden. Men der er brug for langt flere midler til ulandene og behov for langt større CO2-reduktioner end dem, landene hidtil har lovet, understreger de.
Mange toneangivende ulande rejste da også i den afsluttende debat kritik af manglende handling fra de rige lande frem mod 2020.
Der er stadig langt til Paris-målet om at lægge låg over klodens opvarmning ved 1,5-2 grader. I øjeblikket har vi kurs mod 3-3,5 grader, hvilket kan udløse hidtil usete klimakatastrofer.
/ritzau/