Hvis det ikke havde været for verdenshavene, ville de globale klimaforandringer være langt, langt værre, end de er i dag.

For siden mennesket begyndte at lede drivhusgassen CO2 ud i atmosfæren i forrige århundrede, har verdenshavene stille og roligt suget omtrent halvdelen ned i vandet.

Nu har et internationalt forskerhold imidlertid opdaget, at havene er ved at være mættede og stopper med at optage så meget CO2 fra luften.

Dermed vil mere CO2, end vi havde regnet med, blive ophobet i atmosfæren med voldsomme temperaturstigninger til følge.

Svækket med 15 procent

De opsigtsvækkende re­sultater er netop blevet publiceret i tidsskriftet Science og viser, at det arktiske Sydhavs sugende evne er blevet svækket med 15 procent hvert årti siden 1981.

»Det er stærkt bekymrende, for det betyder jo, at mængden af CO2 i luften vil accelerere mere, end vi havde regnet med i klimamodellerne,« siger havbiolog og prodekan ved Københavns Universitet, Katherine Richardson.

Hun påpeger, at en af grundene til, at man har haft svært ved at forudsige temperaturstigningerne, er, at man ikke har vidst, hvor meget CO2 havene kunne optage.

Ironisk nok ser det ud til, at det er den halvdel CO2, havene ikke har kunnet optage, der har ødelagt Sydhavets CO2- brønd .

Øget vind fra Sydhavet

For menneskets stigende CO2-udledning har medført klimaforandringer i form af øget vind over Sydhavet, og det er det, der har gjort, at Sydhavet bøvser CO2 en ud i luften igen i stedet for at binde det i vandet.

»Dermed kan det hele løbe ud af kontrol. Jo værre klimaforandringer og temperaturstigninger, jo værre bliver havets evne til at optage den CO2, vi i stigende grad udleder, og jo varmere igen bliver det. Det bliver meget sværere at stabilisere CO2-nivauet i atmosfæren, selvom vi begrænser udslippet, fordi havet pludselig opfører sig fundamentalt anderledes og stopper med at opsuge den CO2, vi udleder,« siger Katherine Richardson.

Svær stabilisering

Hun har selv ledet et forskningsprojekt, der undersøgte udvekslingen af CO2 mellem verdenshavene og luften på den nyligt overståede Galathea Ekspedition og er netop i gang med at analysere de mange data, hun fik med hjem.

»Det er utrolig vigtigt at få mere viden om havet og dets CO2-cyklus, ikke bare for at få mere nøjagtige klimamodeller, men også hvis vi skal prøve at bremse klimaforandringerne. Jeg tror ikke længere, det nytter bare at skrue ned for udledningen. Vi må simpelthen tænke i, hvordan vi kan få fanget noget af CO2 en ind igen gennem geoteknologi. For eksempel ved at gøde verdenshavene med jern, så alger og planter bedre optager CO2 en,« siger hun.