Underviserne på kurset geofysik ved Københavns Universitet måtte glippe en ekstra gang med øjnene, da de så, hvor mange mennesker der i år har tilmeldt sig kurset på Niels Bohr Instituttet.
Søgningen til studiet er i år næsten fordoblet i forhold til sidste år. Sidste år var godt 30 mennesker tilmeldte – i år er tallet steget til 51 studerende.
Lektor Aksel Walløe mener, at den store stigning i år og de senere års pæne søgning til kurset dels skyldes, at mange svenskere søger herover for at læse meteorologi, hvori kurset indgår, men også, at det intensive fokus på klimaforandringer i medierne har en betydning.
»Vi tager det som et udtryk for, at der generelt er kommet en stor interesse for faget, og der kan offentlighedens fokus på klimaforandringerne sagtens have trukket nogle flere unge til at læse geofysik,« siger han.
»Folk har måske fået øjnene mere op for at forstå, hvordan klodens processer hænger sammen. Det er jo ikke verdensfjern naturvidenskab, men handler om den verden vi går på hver dag,« siger han.
Det er studerende Joanna Levinsen på geofysik enig i. Geofysikernes rolle som ofte citerede klimaeksperter kan sagtens have givet faget større prestige.
»Jeg har hørt flere nævne klimaforandringerne som deres motivation. Man kan relatere det til hverdagen og se, at man kan bruge den viden om geofysik til noget vigtigt, Der er sket en holdningsændring, det er blevet mere acceptabelt at læse sådan noget« siger Joanna Levinsen.
Studieretningerne geofysik og meteorologi er også uhyre populære blandt kvinderne. Her er fordelingen af mænd og kvinder lige, mens der kun er en tredjedel kvinder på fysikstudiet som helhed.
»Jeg har altid interesseret mig for fortidens klima, men også fremtidens. Og jeg kan mærke, at der er stor interesse for faget blandt venner og familie. Folk kan ikke undgå at høre om det i medierne« siger Susanne Buchardt, der er er ved at skrive en ph.d. om afsmeltningen under isen på Grønland.