Rygterne om min indflydelse – og min død – er stærkt overdrevne. Jeg har bakket op om FN s konklusioner fra både 1996, 2001 og nu 2007: Der er en menneskeskabt global opvarmning forårsaget af CO2. Men den nye rapport, der igen fastslår dette, ændrer jo ikke ved, at vi stadig skal prioritere problemerne.

Nyhedsavisen argumenterer, at rapporten vil ændre alt. Data siger noget andet. Der har været himmelvid forskel både på den folkelige og lederskabets bekymring i EU og USA. Alligevel er udviklingen i USA s og EU s CO2-udslip per person næsten identisk siden 1990 (EU er faktisk steget med fire procent mere).

Mere bekymring viser sig ikke i faktisk miljøpolitik, fordi indsatsen er fantastisk omkostningsfyldt. I stedet bliver retorikken stadig mere skinger og ignorerer stadig verdens andre problemer.

Den fulde Kyoto vil koste 180 milliarder dollar årligt, men gøre næsten intet godt – aftalen udskyder kun opvarmningen i fem år i år 2100. Copenhagen Consensus fandt, at der er mange andre problemer i verden, hvor vi kan gøre meget mere godt for langt færre penge. Blot et enkelt eksempel.

For ét menneske Kyoto vil redde fra malaria, kunne målrettede politikere redde 20.000 mennesker. Er det ikke bedre? Der er mere end nogensinde brug for prioritering, ikke hysteri om klima.