Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
I denne uge har SuperBrugsen relanceret en række klassiske designmøbler, som oprindeligt blev produceret af FDB Møbler.
Det er stole og borde designet af nogle af dansk møbelarkitekturs ikoner: Børge Mogensen, Poul M. Volther, Ejvind A. Johansson og Jørgen Bækmark.
For SuperBrugsen var det et eksperiment, for kædens 230 forretninger er først og fremmest madbutikker. Men kæden er det seneste døgn nærmest blev løbet over ende, og interessen har sprængt alle rammer.
"Vi har modtaget mange gange flere bestillinger, end vi havde forestillet os i vores vildeste fantasi," siger Food- og Nonfoodchef Helle Mikkelsen, SuperBrugsen.
Der er udstillet tre forskellige stole i butikkerne, hvor de også kan bestilles. De første bestillinger leveres i løbet af et par uger, men der må nu som følge af den kolossale interesse kunne forventes længere leveringstid.
"FDB Møbler er en del af vores historie, som vi er stolte af, og som vi gerne vil føre videre. Designmøbler i gedigen kvalitet til rimelige priser. Det passer heldigvis stadig, og vi rammer tilsyneladende tidsånden meget præcist," siger kategorigruppechef Ole Kiel, Coop.
Møblerne sælges i SuperBrugsen til en særlig introduktionspris og med en rabat til medlemmerne frem til den 28. september. Selv om møblerne skulle blive leveret efter denne dato, gælder den lave intropris fortsat, blot varerne er bestilt indenfor introperioden.
Yderligere information:
Food- og Nonfoodchef Helle Mikkelsen, SuperBrugsen, 5159 3621
Kategorigruppechef Ole Kiel, Coop, ole.kiel@coop.dk, 5159 2942
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.