Tidligt om morgenen 12. januar rettede kinesiske forskere blikket mod rummet og skød. Ikke lang tid senere eksploderede den 7 år gamle vejrsatellit ’Feng Yun’ (’Vind og Sky’ på dansk, red.) 800 kilometer uden for Jorden. Den splintredes i millioner af dele og skabte en sky af vragdele, som højst sandsynlig vil svæve rundt mellem satelitter i mere end 15 år.

Med missilprøven meldte kineserne sig ind i krigen om kontrollen med verdensrummet. En eksklusiv klub med USA og Rusland som de eneste andre medlemmer.

USA, Australien og Canada protesterede straks over Kinas indtræden i stjernekrigen. Det er nemlig første gang, at Kina har skudt en satellit ned. Noget kun USA og Rusland indtil videre har haft held med. Og det rykker ved balancen i spillet om international sikkerhed, hvor USA foreløbig er lysår foran alle andre.

For kan Kina skyde en af sine egne satellitter ned, vil landet også kunne skyde andres ned. Og hvis de har den mulighed, så ødelægger det amerikanernes planlagte missilskjold, fordi det vil være baseret på satellitter, der holder øje med fjendtlige missiler.

Ingen regler i rummet

Nyheden om Kinas nedskydning af vejrsatellitten ’Feng Yun’ kom ikke fra landet selv – kineserne benægter fortsat ethvert kendskab til nedskydningen – men fra den amerikanske regering. Og i de amerikanske medier frygter man, at det kan være starten på et nyt våbenkapløb i rummet.

»Der er to muligheder for et våbenkapløb som svar på det mulige amerikanske missilforsvar. Enten vil de andre lande opruste til et niveau, hvor de vil være sikre på at kunne gennemtrænge et amerikansk missilskjold, eller også vil de selv udvikle et missilskjold. Det kinesiske skridt kan ses som en kortslutning af den logik,« siger chef for Institut for Strategi under Forsvarsakademiet, Ole Kværnø.

Han mener dog ikke, at vi vil se et større våbenkapløb i rummet i den kommende tid.

Men amerikanerne kan ikke gøre så meget andet end at fordømme kinesernes fremskridt i rumvåben. Der er nemlig ingen regler i rummet.

Et signal til USA

Amerikanerne har længe nægtet at indgå traktater med de andre rumlande, som giver retningslinjer for rumopførsel.

»Det handler om, at amerikanerne gerne vil underskrive en traktat, forudsat at den cementerer deres ukrænkelige ret til at forsvare deres suverænitet – også ude i rummet,« siger Ole Kværnø.

Lige nu opfatter amerikanerne rummet omkring deres sattelitter som værende amerikansk territorium.

»Kineserne har med nedskydningen af vejrsatellitten signaleret til USA, at de har muligheden for også at skyde de amerikanske ned, men hvis de gør det, vil det blive anset som en aggression fra amerikansk side,« forklarer Ole Kværnø.

Flere amerikanske kommentatorer mener, at nedskydningen er Kinas måde at tvinge amerikanerne til forhandlingsbordet for at få aftaler i stand om det ydre rum, og præcist hvad man kan tillade sig uden for atmosfæren.