Katastrofer og klimaændringer slider på beredskabet i Danmark
Ved Jyllinge Nordmark var der den 2. januar stigninger i vandstanden i forbindelse med stormflod. Foto: Anders Debel Hansen / Ritzau Scanpix
2018 og begyndelsen af 2019 har slidt på mandskab og materiel i beredskabet, og det kommer til at koste for kommunerne.

Onsdag trak højvandet sig tilbage efter endnu en omgang med hårdt vejr og oversvømmelser flere steder. I sidste uge var det togkatastrofen på Storebæltsbroen, der trak store veksler på det danske beredskab. Og i sommer var det de ekstraordinært mange brande på grund af tørken, der betøde masser af udrykninger.

Alt i alt tegner det billedet af et beredskab, som er ved at være slidt, skriver avisen Danmark.

- Det slider på både mandskab og materiel med så høj aktivitet, siger Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef i Danske Beredskaber, der er en sammenslutning af alle de kommunale beredskabsenheder i hele landet.

- Vi har cirka 1.800 brandfolk på vagt i hele landet dag og nat, og de har fået flere arbejdsopgaver. Vi skal rykke ud til stadigt flere klimahændelser, og vi har for eksempel været ramt af stormflod flere gange de seneste to år. Det kan mærkes i pengepungen hos beredskabet, siger han.

Han har ingen tal på, hvad den høje aktivitet kommer til at koste de kommuner, der betaler for beredskabet, for de er først nu ved at danne sig et overblik over 2018.

Godt brugte

Watertubes og andet materiel bliver hurtigere slidt og skal udskiftes, jo mere det bliver brugt. Men også mandskabet, hvor cirka 2/3 er deltids- eller frivillige brandfolk kan blive slidt. Og jo mere, de bliver kaldt ud, jo større behov har de for også at restituere og være sammen med familien.

- Jeg tror ikke de klapper i hænderne hverken i de frivilliges eller i de deltidsansattes familier eller på deres arbejdspladser, når de bliver kaldt ud på flere og flere vagter. Man kan frygte, at nogle af dem kan føle sig så presset, at de ikke har lyst til at stå til rådighed som frivillige brandmænd mere, siger Bjarne Nigaard og peger på, at der var ekstraordinært mange og store brande, som skulle bekæmpes under sommerens tørke.

Det bekræfter Jan Lund Hammer, der er formand for 3.074 frivillige deltidsbrandfolk i deres faglige forening LFDB.

- Vores medlemmer er ved at være godt brugte. Der er blevet kæmpe meget mere at se til for deltidsbrandmændene. Mange af os har et andet job, og her er arbejdsgiverne jo ved at hive håret af sig selv i frustration, når deres ansatte bliver tilkaldt fem og seks og syv gange på en uge, siger han.

Samtidigt oplever Jan Lund Hammer, at beredskaberne skal spare, og at antallet af stationer skæres ned.

Danske Beredskaber mener, at staten bør etablere en national katastrofepulje, som skal finansiere ekstraordinære katastrofesituationer som stormfald, stormflod, terror og togkatastrofer.

Avisen Danmark - Jysk Fynske Medier