Lider du af 'stenlunge' som følge af sandblæsning, hører vi meget gerne fra dig. Ring gerne til journalist Nicolai Jaquet på 2783 7134 eller skriv en mail til nicolai@avisen.dk.
---- ---- ---- ----
En stribe fagfolk og politikere kræver nu et forbud mod en særlig type sand, der bruges til sandblæsning.
Danske sandblæsere sætter nemlig livet på spil, når de bruger krystallinsk kvartssand. Det kan både medføre kræft eller den livsfarlige lungesygdom silikose - også kaldet 'stenlunge'.
Men på trods af, at det er ulovligt i flere andre lande, må man stadigvæk bruge det livsfarlige sand i Danmark.
Arbejdstilsynet fraråder godt nok, at man bruger kvartssand til sandblæsning. Men det er ikke nok. Det er brug for et forbud. Det mener David Sherson, der er overlæge på Lungemedicinsk afdeling og Arbejds- og miljømedicinsk klinik på Odense Universitetshospital.
- Hvis man bruger de rette masker, er man måske 99 procent beskyttet. Problemet er bare, hvis folk ikke er så gode til at bruge udstyret. Man skal rent faktisk bruge masken, for at den virker, siger David Sherson til Avisen.dk.
Herhjemme anmeldes der cirka 40 tilfælde med stenlunger hvert år, oplyser Biokemisk Forening, der er en videnskabelig organisation inden for biokemi og bioteknologi.
"Udstyr er ikke nok"
Sandblæsning bliver eksempelvis brugt, når stålkonstruktioner skal renses fri fra rust, eller murstensfacaden hjemme i rækkehuset skal renoveres.
Arbejdstilsynet oplyser i en vejledning, "at blæsning med natursand, der indeholder kvarts, bør undgås. Kvarts er særligt sundhedsfarligt og indebærer fare for silikose og kræft".
Derfor opfordrer tilsynet til, at man skal bære det rette sikkerhedsudstyr - en tætsiddende, støvafvisende dragt og et luftforsynet åndeværn.
Men forklaringen om, at det rigtige sikkerhedsudstyr findes, køber David Sherson ikke.
Selvom sygdommen efterhånden er sjælden i Danmark, er dødeligheden høj for dem, der rammes, forklarer overlægen. Det skyldes, at den eneste 'kur' er at få en lungetransplantation.
Faglig opbakning
Heller ikke Frode Sørensen, der er pensioneret arbejdsmiljøforsker fra Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet, mener, at sikkerhedsudstyr løser problemet.
- Når et kemisk stof kan give kræft og silikose, mener jeg ikke, at man med de traditionelle sikkerhedsforanstaltninger vil være i stand til at beskytte folk ordentligt i virksomheder. Det er jo ikke laboratorier, hvor man kan arbejde under meget særlige forhold, forklarer han og uddyber:
- Måske kan man få sikkerhedsforanstaltninger til at fungere de første par dage, men over det lange forløb kan man ikke, siger Frode Sørensen.
I løbet af sin karriere som arbejdsmiljøforsker brugte han mange år på at forske i netop sandblæsning med kvartssand.
Og han er slet ikke i tvivl om, at det ikke hører hjemme i Danmark.
Politisk pres om forbud
Brugen af kvartssand i sandblæsning er forbudt i flere af vores nabolande heriblandt Storbritannien, Belgien, Tyskland og Norge.
Politisk har brugen af kvartssand da også i mange år haft bevågenhed. I Enhedslisten ønsker man et forbud, understreger partiets arbejdsmiljøordfører, Christian Juhl.
- Til sandblæsning vil det være både muligt, men også en kæmpe sundhedsmæssig fordel at få det ud af de produkter, man må bruge til sandblæsning, siger han.
Også skepsis i regeringen
Venstres Jan E. Jørgensen mener også, at man bør overveje et forbud. Derfor spurgte han miljøminister Esben Lunde Larsen (V), hvorfor man ikke har et forbud herhjemme.
- Jeg har ikke set nogen, der haft de der rumdragter på. Det er ikke virkeligheden ude på arbejdspladserne. Jeg synes, man skal have undersøgt det nærmere, og overveje, om man ikke bør have et forbud. At der ikke skulle være det store problem med det, tror jeg ikke på, siger Jan E. Jørgensen.
Fagforeninger overvejer forbud
Hos Malerforbundet opfordrer man til at kigge nærmere på, om et forbud bør komme på tale.
- Det skal vi bestemt overveje. Vores holdning er, at vi skal være rigtig forsigtige med det her, og undersøge om man kan bruge noget andet i stedet. Det samme princip har vi med maling. Man skal bruge det, der er mindst sundhedsskadeligt, siger Tonny Olsen.
Det er nemlig muligt at sandblæse med andet end krystallinsk kvarts, der indeholder en meget høj mængde af skadelige silikat-partikler.
Den fagforening, der har flest sandblæsere i medlemsskaren, er 3F. Her er man optaget af at beskytte de ansatte mod kvartssand og udsættelse for støv i byggeriet, fortæller Ib Nielsen, arbejdsmiljøkonsulent i 3F’s byggegruppe.
Ved normal vejrtrækning trækkes luften ind gennem luftrøret, der forgrener sig i luftveje kaldet bronkier. Bronkierne deler sig videre ud i bronkioler, og til sidst ender luftvejene i små hulrum - alveoler. De ligger som vindruer på en klase for enden af bronkiolerne, og er der, hvor ilten udveksles med kuldioxiden i blodet.
Sandblæsere, der ikke bruger det rette udstyr, indånder en masse små silikat-partikler, der findes i det kvartssand, der kan bruges i sandblæsning. De partikler er så små, at de gennem luftvejene kan trække ind i alveole-sækkene. Her bliver de mødt af makrofager – immunforsvaret, der har til opgave at dræbe fremmedlegemer.
Der sker bare det modsatte. Silikatpartiklerne dræber nemlig makrofagerne, der i den forbindelse frigiver et enzym. Det enzym sætter sig lungerne, hvor det irriterer og sætter gang i en betændelsesproces.
For at modvirke den tilstand, vil specielle celler kaldet ’fibroblaster’ dukke op og afgive bindevæv. Det danner små knuder af arvæv. Det er den opbygning af arvæv, der langsomt vil gøre det sværere for lungerne at optage ilt – og derfor vil føre til åndenød. Brystsmerter og tør hoste med blodigt spyt er også hyppige symptomer på silikose.
Sygdommen kan forebygges ved at bruge det rette udstyr, men har man først fået silikose, er den eneste behandling en lungetransplantation. Sygdommen har dermed oftest dødelig udgang.
Silikose kaldes også ’stenlunge’, og der anmeldes cirka 40 tilfælde i Danmark hvert år. På verdensplan er det den mest udbredte arbejdsbetingede lungesygdom.
Kilde: Biokemisk forening og sundhed.dk