Gigantiske oldtidshajer har muligvis jaget og angrebet kaskelothvaler for føde. Det peger et nyt studie, der er udgivet i Acta Palaeontologica Polonica, på.
Beviset bag formodningen findes besynderligt nok på en kaskelothvals tand. For flere millioner år siden blev den nemlig angrebet af en enorm haj - måske endda den sagnomspundne kæmpehaj Megalodon (Otodus megalodon).
Og mærker på kaskelothvalens tand indikerer, at hvalen er blevet bidt i kæben. Det skriver Live Science, ifølge Videnskab.dk.
Opdagelsen er ifølge forskerne bag studiet det første bevis på, at kæmpehajer har jaget kaskelothvaler som føde.
- Det virker til, at de her gigantiske hajer har fundet bytte i lige præcis, hvad de havde lyst til. Ingen havdyr har været i sikkerhed for dem, siger hovedforfatteren bag studiet, Stephen Godfrey, der er ph.d i palæontologi fra Calvert Marine Museum i Maryland, USA, til Live Science, ifølge Videnskab.dk.
Jesper Milán, der er palæontolog og museumsinspektør på Geomuseum Faxe, mener, at der ligger et solidt stykke arbejde bag studiet.
- De er kommet frem til resultaterne med gode metoder og har derigennem kunne indsnævre feltet af mistænkte til ganske få, siger Jesper Milán, der er ph.d i palæontologi fra Københavns Universitet. Han har ikke været involveret i studiet, men har læst det igennem for Videnskab.dk.
På den 11,6 centimeter lange tand, der er det eneste levn fra kaskelothvalen, kan man se 3 store fordybninger og indhug, og ved at undersøge mærkernes størrelse, dybde og mellemrum har forskerne været i stand til at finde de mulige ‘gerningshajer’.
Levede for mange milloner år siden
Ifølge forskerne kan der enten kun være tale om Otodus chubutensis, der levede for 13-28 millioner år siden, og dens - måske mere velkendte - efterkommer, Otodus megalodon, der levede for 3,5-20 millioner år siden.
Sammenstødet mellem de to dyr er ifølge forskerne foregået for mellem 2,5 til 23 millioner år siden, hvilket er en rimelig stor tidslinje - selv inden for palæontologien.
Normalt ville man kunne fastsætte tidspunktet med større præcision, men ifølge Live Science gik den viden desværre tabt under udgravningen, da man fik blandet den omkringliggende jord.
Mere data kunne ellers potentielt have været med til at fastsætte, om der har været tale om den ene eller den anden haj, men et hajangreb har det højst sandsynligt været.
- Størrelsesmæssigt er de to typer hajer de eneste arter, der har været store nok til at kunne angribe en kaskelothval. Desuden tyder biddene på, at det er en haj, fordi de afslører, at der har været tale om savtakkede tænder - og det er nu kun hajer, der har sådan nogle, siger Jesper Milán til Videnskab.dk.
Enorm bid-kraft
Til spørgsmålet om, hvor sikker man kan være på, at hajen ikke bare har taget en bid af et ådsel af en kaskelothval, siger forskerne selv, at det er mere sandsynligt, at mærkerne vidner om et forsøg på at slå ihjel.
- Det virker usandsynligt, at en stor haj ville tage en bid af kæben på et ådsel af en kaskelothval. Der sidder meget lidt kød på den del af dyret, siger Stephen Godfrey til Live Science, ifølge Videnskab.dk.
Ifølge Jesper Milán kan det ikke udelukkes, at kaskelothvalen har været død, før den stødte på hajen, men han er samtidig enig med forskerne bag studiet i, at det er mere sandsynligt, at der har været en kamp.
- Størrelsesmæssigt giver det mening, at den har været bytte for en af de her store hajer. Derudover har hajen også bidt hvalen i ansigtet, hvilket tyder på, at der har været tale om kamp. Hvis den havde haft fred og ro til at spise den, havde den nok bidt den i maveregionen, siger Jesper Milán til Videnskab.dk.
For at kunne have lavet mærket på hvaltanden har den gigantiske haj ifølge forskerne brækket og skåret sig igennem hvalens kæbeknogle, og det vidner om den enorme kraft, som fortidens hajer har besiddet.
Videnskab.dk