En af de største musik-succeser, hvis ikke den største, i Norge er popgruppen a-ha. De brød igennem i 1980'erne med hits som "Take on me" og titelmelodien til James Bond-filmen "Living Daylight". De turnerede verden rundt og tjente styrtende.
Men sygdom rammer alle høj som lav, og forsangeren i a-ha, Morten Harket, lever i dag med sygdommen parkinson.
Han fortæller på bandets hjemmeside, at han ikke har haft svært ved at erkende diagnosen, og grunden til at han har holdt det hemmeligt er, at han ønskede arbejdsro.
- Jeg har frygtet, at det skulle komme ud i lang tid, kun de allernærmeste vidste besked. Nu er jeg mere bekymret for, at det IKKE skal komme ud, siger han.
Den 65-årige sanger har været igennem nogle avancerede operationer på den velrenommerede Mayo klinik i USA, hvor han har fået opereret elektroder ind i både venstre og højre halvdel af sin hjerne, som er en ny og banebrydende behandling for parkinson-patienter, der ellers må ty til medicin. Der er ingen behandling for sygdommen, som er en, man lever og dør med, men ikke af.
Disse elektroder erstatter noget af medicinen, men giver andre bivirkninger. Og i Morten Harkets tilfælde er det en svækkelse af stemmebåndet, så han har lagt alle fremtidige musik-projekter på hylden – indtil videre.
Hvad er parkinson
* Parkinsonisme er en fælles betegnelse for en række motoriske symptomer i form af langsomme bevægelser, rysten og muskelstivhed.
* En sådan fælles betegnelse kaldes et syndrom. Den hyppigste årsag til syndromet parkinsonisme er Parkinsons sygdom, andre årsager er Atypisk parkinson eller bivirkninger til medicinsk behandling med antipsykotika.
* Ved Parkinsons sygdom går de motoriske symptomer ud over bevægelsesevnen. Man får problemer med at bevæge sig normalt, alt går langsomt og trægt, musklerne bliver stive, og der kan forekomme rysten i arme eller ben og sommetider smertefulde muskelkramper.
* En tredjedel med parkinson har altså ikke hvilerysten, men blot langsomhed og stivhed i kroppen.
* Samtidig med de motoriske symptomer – eller senere – kan der opstå non-motoriske symptomer. Hyppigheden af disse varierer meget fra person til person og er en væsentlig forklaring på, at sygdommen kan vise sig meget forskellig fra en person til en anden.
* Der kan være tale om nedsat humør og depression eller kognitive symptomer dvs. symptomer som går ud over tænkningen fx i form af nedsat overblik og opmærksomhed.
* En stor landsdækkende spørgeskemaundersøgelse fra 2014 viste, at netop de kognitive og skjulte non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom ofte opleves som mere generende i hverdagen end de motoriske symptomer for både ramte og pårørende.
Kilde: Parkinsonforeningen