"Vi har en offentlig sektor, vi ikke har råd til at bevare," sagde Lene Espersen på det konservative landsråd i Aalborg.
K-lederen, der var tydeligt mærket af det massive stormvejr, hun står midt i med mailgate, elendige meningsmålinger og store personlige problemer med at slå igennem som leder, gik klassisk konservativt, da hun talte til sit landsråd.
Den offentlige sektor skal ned. Skatten skal ned. Der skal tages hånd om de svageste - men kun om dem. Færre skal på førtidspension og i flexjob. Efterlønnen skal væk og børnene skal lære at læse i folkeskolen.
Kun i overskrifter
Gode, konservative dyder - men det meste kom i overskrift-form. F.eks. fortalte Lene Espersen i sin næsten Castro-lange tale ikke noget om, hvor der skal skæres i den offentlige sektor. Fortalte ikke, hvilke hænder der skal - men var konkret på, hvilke ydelser, udover efterlønnen, der skal væk.
"Vi har 300.000 på førtidspension og i flexjob. Det koster 50 milliarder kr. om året at have danskerne gående på disse ydelser," sagde Lene Espersen og foreslog, at folk under 40 år skal på midlertidig førtidspension og ikke på livsvarig som i dag.
Det nærmeste, Lene Espersen kom på konkreter i forhold til den offentlige sektor var i kravet om et loft:
Loft for offentlig sektor
"Vi skal sætte et loft for, hvor stor den offentlige sektor må være. Vi vil ikke tillade, at der hvert år findes på nye udgifter," sagde Espersen og pointerede, at for hver ny udgift skal der findes en besparelse.
Siden 2001 har de konservative lavet finansloven sammen med Venstre og Dansk Folkeparti - og hvert år pointeret, at hver ny udgift blev modsvaret af en besparelse.
Lene Espersen sagde intet om den 'kurv', hun netop har givet Dansk Folkeparti og deres regeringsdrømme. Hun nævnte dem slet ikke - men takkede Venstre for samarbejdet i regering. Næsten ni år har de to partier regeret - men ifølge Espersen står de nu ved en skillevej:
Vi står ved en skillevej
"Vi står ved en skillevej her i 2010, ligesom Schlüter gjorde i 1982," sagde hun og konkretiserede skillevej med, at Danmark kunne vælge mellem en S-SF vej, hvor der skal arbejdes 12 minutter. Eller en Liberal Alliance-vej, hvor skatten skal ned på 40 procent. Eller en konservativ vej.
Hun foretrak ligesom klart det sidste - og brugte mere tid på at rose sin forgænger, daværende statsminister Poul Schlüter, som regerede i 1980'erne end på at rose de V-ledede regeringer, Espersen selv har været en del af siden 2001.
Hellere Schlüter end Løkke
Schlüter overtog magten i 1982 efter den socialdemokratiske Anker Jørgensen-regering, der var kørt
"I 1982 udviste Poul Schlüter mod og lederskab. Han lod de populistiske ideer blive liggende i skrivebordsskuffen og viste mod og tog ansvar. Det var godt for Danmark," sagde Lene Espersen til sit landsråd.
Og lod forstå, at Danmark står i lidt samme situation i dag efter ni år med VKO.
Landsrådet fortsætter weekenden over