Det vækker bestyrtelse hos De Konservative, at sæd fra en donor er blevet brugt, selvom sædbanken havde mistanke om, at donoren bar en alvorlig arvelig sygdom.
Derfor bør sundhedsministeren undersøge, om der på forhånd kan screenes for flere sygdomme, end man gør i dag, og om sædbanken Nordisk Cryobank eventuelt skal have frataget sin godkendelse.
Det mener den konservative sundhedsordfører Benedikte Kiær.
- Myndighederne skal undersøge, om man kan tage godkendelsen fra denne her sædbank.
- For det er ganske alvorligt, at man har mistanke om, at der er store problemer, og så undlader man at fortælle myndighederne om dem, siger Benedikte Kiær.
Sundhedsmyndighederne har meldt ud, at de strammer kontrollen med sædbanker og fertilitetsklinikker efter skandalen med donorsæd, hvor ni børn i Danmark har fået en alvorlig, arvelig sygdom fra samme donor.
Der er tale om sygdommen NF1, som kan give knuder i hele kroppen, skæve knogler og i værste tilfælde ondartede svulster, og den slags sager skal for alt i verden undgås fremover, mener Sundhedsstyrelsen.
Benedikte Kiær mener, at man også må overveje, om sæddonorer skal screenes for flere sygdomme, end de bliver i dag.
I dag bliver donorsæd testet for hiv og leverbetændelse, men ikke genetiske sygdomme som NF1.
- Det, der er muligt at teste for, i forhold til teknik og omkostninger, synes jeg, at man skal se på, siger Benedikte Kiær.
I dag må sæden fra den samme donor bruges til at gøre 25 danske kvinder gravide, men det er en af de ting, der nu bliver lavet om.
For jo flere kvinder der bliver gjort gravide af en donor med en arvelig sygdom, desto større risiko er der også for, at sygdommen bliver overført til børnene.
Derfor må sæden fra én donor fremover kun bruges til at gøre 12 kvinder gravide.
Loven indskærper også over for sædbanker og fertilitetsklinikker, at de skal slå alarm og få sæden stoppet, ligeså snart de får den mindste mistanke om, at donoren kan videregive arvelige sygdomme.
/ritzau/