Selv om der er gået næsten to et halvt år, er Justitsministeriet stadig ikke færdig med at overveje fordele og ulemper ved et system, der skal gøre det nemmere at identificere politibetjente, som borgere har klaget over. Det skriver Politiken.
Justitsminister Morten Bødskov (S) skrev ellers 15. august sidste år i et svar til Folketinget, at han forventede en afklaring "inden for de kommende måneder", men det holdt ikke stik, og det er "under al kritik", mener regeringens støtter i Enhedslisten.
- Det virker, som om Morten Bødskov bevidst sylter det her projekt. Så lang tid kan det selvfølgelig ikke tage at overveje konsekvenserne af et nummersystem, siger partiets retsordfører, Pernille Skipper, til Politiken.
- Selvfølgelig skal man kunne identificere betjente, som ikke varetager deres arbejde ordentligt, og som i nogle tilfælde faktisk begår lovovertrædelser mod borgere. Ingen er tjent med, hvis man ikke kan finde frem til de ansvarlige, tilføjer hun.
Arbejdet med at udforme et identifikationssystem blev sat i gang tilbage i januar 2011 på et møde hos Rigsadvokaten.
Problemet kom for alvor i offentlighedens søgelys efter klimatopmødet COP15 i København i 2009. Dengang kom politiet ved en fejl til at forveksle en uskyldig flyttemand med en eftersøgt topterrorist.
Flyttemanden klagede efterfølgende over politiets opførsel, men flyttemandens advokat, Bjørn Elmquist, oplyser, at klagesagen i dag, 1281 dage efter anholdelsen, stadig ikke er afgjort.
Det var dog ikke den eneste sag, som strandede på grund af problemer med at identificere betjente. I tiden efter COP15 blev mellem 100 og 150 klagesager opgivet med den begrundelse.
Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International kritiserede også for få uger siden i en rapport de manglende muligheder for at identificere betjente, som har krænket borgere.
Justitsminister Morten Bødskov har ikke at svaret på, hvorfor arbejdet har taget snart to et halvt år.
/ritzau/