Den grønlandske popsangerinde Julie Berthelsen, har fået en anden Julie under sine vinger i DR's nye underholdningsprogram "Mentor".
Hun skal nemlig arbejde sammen med 15-årige Julie Bjerre, der er én af de seks mentees i programmet.
De to gange Julie havde fået øje på hinanden fra starten da programmet havde premiere fredag aften, og til deres held valgte seerne at sætte dem sammen.
Men det var ikke kun 15-årige Julie Bjerres talent, der tiltrak Julie Berthelsen, og som fik hende til at bede sin egen familie om at stemme på dem som par.
- Jeg kan se, at hun har stærke familiebånd og rødder, hun er glad for, siger Julie Bertelsen til Newspaq.
Indtil nu har mentee'en Julie Bjerre haft sin morfar, Mogens, som mentor, og det er de familiære forhold, der skal få de to Julie'er langt.
- Man kan prøve nogle ting af, fordi man har nogen der støtter og elsker en, forklarer Julie Berthelsen.
Julie Bjerre ser også mange fordele ved at arbejde med det, hun kalder "én af sine store idoler."
- Hun skal lære mig at hvile i mig selv og have begge ben plantet på jorden. Det tager mange år at lære, og jeg er kun 15, siger Julie Bjerre.
Julie Bjerre, der netop er startet i niende klasse i Herlev, har aldrig fået sangundervisning før, og netop det vil Julie Berthelsen bruge en del energi på i den kommende uge.
- Hun skal blive bekendt med forskellige teknikker og sin stemme, så vi kan udforske sangverdenen, siger hun.
Mentor bliver sendt hver fredag på DR 1 klokken 20.00.
Newspaq