Jørgen Olsen fra melodigrandprix-ikonerne Brødrene Olsen har skrevet en ny sang og satser på sit publikum i Tyskland.
Det fortæller den nu 73-årige sanger og sangskriver til kendte.dk.
- Sangen har jeg arbejdet meget med. Den er dedikereret til det tyske marked, hvor Noller og jeg har turneret meget rundt, fortæller Jørgen Olsen til mediet.
Brødrene Olsen vandt Dansk Melodi Grand Prix i 2000 med sangen "Smuk som et stjerneskud" og triumferede efterfølgende ved Eurovision Song Contest 2000 i Stockholm med den engelske version "Fly on the Wings of Love".
Med sin nye sang håber Jørgen Olsen, at det er lykkedes at lave en fællessang, som alle kan synge med på.
- Vi mangler den sang, som både tyskere, danskere, englændere og andre har lyst til at dele med hinanden. Vi holder sammen i Europa, og det skal vi blive ved med.
Jørgen Olsen afslører ikke mere om sangen.