Forestil dig, at du står i baren på en hvilken som helst klub søndag morgen klokken 10 minutter i 5. Din promille er så høj, at du knap kan udtale dit eget fornavn, og du har kun få minutter til at nå i mål med dagens mål: At finde din livs udkårne. Den bagvedliggende plan bag enhver af dine ture i byen. Men både tidspunktet og din tilstand gør selvfølgelig chancen for succes forsvindende lille.
Jeg er ikke datingekspert, men har i snart 20 år arbejdet med outplacement. Det betyder, at jeg hjælper nyligt fyrede medarbejdere med at finde et nyt job. Forhåbentlig et der er bedre end det, vedkommende netop har sagt farvel til.
Sådan ender det heldigvis ofte. Men vejen dertil kan være mere end snørklet. Derfor har jeg fundet anledning til at lave en sammenligning med datingmarkedets benhårde vilkår. For mine mange år i branchen har vist mig, at mekanismerne bag jobsøgning og dating er bemærkelsesværdigt ens. Og at den værst tænkelige strategi er den mest benyttede, når det kommer til jobsøgning.
En bemærkelsesværdigt defensiv tilgang
Lad os forsøge at overføre situationen i baren klokken 10 minutter i lukketid til situationen, hvor en person netop har mistet sit job. Det slår typisk hårdt. Rigtig hårdt. De fleste bliver ramt på selvværdet og stoltheden med et brag. Nogle ender i stress, depression og dedicerede livskriser.
Den slags har det med at føre til dårlige beslutninger og et negativt selvbillede. Hvilket selvsagt er uhensigtsmæssigt, når det handler om at søge job og i den forbindelse overbevise et andet menneske om, at man er attraktiv. Ligesom det kan være svært, grænsende til umuligt, at overbevise drømmepartneren om, at man er attraktiv, hvis man ikke selv er helt overbevist.
Mine kolleger og jeg oplever meget ofte, at økonomi, ansvar og familie fylder så meget, når mennesker bliver fyret, at selvsamme mennesker bliver desperate i deres jobsøgning. Vi kalder det for jobtiggeri.
De kan for eksempel blive så ivrige i en jobsamtale, at de siger til den potentielle arbejdsgiver, at de er villige til mere eller mindre hvad som helst for at blive ansat. Hvis stillingen i regnskabsafdelingen går til en anden, fejer de gerne lageret. Noget i den dur. Den form for alsidighed og ydmyghed ville jeg være glad for at se hos min 15-årige søn. Men ikke hos en voksen mand eller kvinde i færd med at kvalificere sig selv til et nyt job. Eller til at blive et andet menneskes kæreste for den sags skyld. Ikke desto mindre er jobtiggeri en meget benyttet strategi for personer, der mister deres job.
Markering af grænser viser arbejdsgiveren hvem du er
Når man søger job, handler det langt hen ad vejen om at stille krav til sin kommende arbejdsgiver og at markere sine grænser. Ikke ulig den proces der foregår, når to mennesker møder hinanden, dater og lægger an til at blive kærester. Her er det også en god ide at være tydelig omkring, hvad man søger og ikke søger.
Mange er overraskede over at lære, at det at stille krav – gerne en lang række af dem – til en fremtidig arbejdsgiver kan være nøglen til at finde et nyt job. Problemet er, at for meget ydmyghed gør det utydeligt for arbejdsgiveren, hvad du er god til, og hvad du har lyst til. Hvem du overhovedet er. Ligesom du meget nemt bliver utroværdig, hvis du smører tykt på og beretter, at det er din store drøm at blive ansat i en specifik virksomhed, uden at kunne begrunde hvorfor.
En tyk dunst af desperation
Mere end noget andet handler det som jobsøger om at forstå, at det at stille tydelige krav sender et signal om, at du er bevidst om sit eget værd. Det er præcis det signal, man gerne vil sende til en fremtidig arbejdsgiver. Ligesom det formentlig er noget mere attraktivt for en fremtidig partner, at du er tydelig omkring, hvem du er, og hvad du er på udkig efter – frem for at skyde løs i alle retninger og dermed sende et signal om, at du er ensom og har brug for en af være sammen med. Hvem som helst.
Skyder du med spredehagl i din jobsøgning, får du muligvis et job, men sandsynligvis ikke det rigtige. Samtidig ender du meget nemt i en tyk dunst af desperation, der får den typiske arbejdsgiver til at fundere over, hvorfor du mon er desperat, hvad der er galt med dig, eller hvad du skjuler. Igen i høj grad sammenligneligt med situationen i baren en tidlig søndag morgen.
Fælles for jobsøgning og dating er altså, at jo mere du gerne vil have et job eller en kæreste, jo større er sandsynligheden for, at du bliver desperat. Og jo mere desperat du bliver, jo mere slækker du på dine krav og ender i rent tiggeri – som typisk ikke fører ret meget andet end medlidenhed med sig.
Jesper Magnusson er adm. direktør i Makio Foto: Magnus Møller