Joakim von And er nærig.

Han bruger sine aftener på at tælle sine penge, og når han er færdig, tæller han dem igen.

Joakim von And er en god borgerlig, og han er et af de idoler, der inspirerede liberalisten Christopher Arzrouni, da han voksede op i Hvidovre, en forstad til København i 1970 erne.

»Joakim von And bliver rig ved hjælp af hårdt arbejde, slid, sparsommelighed og selvdisciplin. Han er indbegrebet af den amerikanske drøm,« siger Christopher Arzrouni, der er rådgiver for socialministeren, tegneserieanmelder på Weekendavisen og tidligere chef i Dansk Industri.

Han lærte at spare op af Joakim von And, hvilket dog viste sig at være en dårlig ide. Inflationen i 1970 erne gjorde, at jo længere tid han sparede op, jo mindre chokolade kunne han købe for sine penge. Joakim von And er blot en af de fantasifigurer fra bøgernes, filmens og tegneseriernes verden, som borgerlige danskere ser op til og regner for gode borgerlige ideologer.

Den liberale tænketank CEPOS har netop afsluttet en foredragsrække om frihedstænkende forfattere, heriblandt J. R. R. Tolkien og Laura Ingalls Wilder, forfatter til bogserien Det Lille Hus på Prærien.

Borgerlige fremhæver desuden Emil fra Lønneberg, Luke Skywalker fra Star Wars , filmen The Patriot med Mel Gibson, filmen De Andres Liv om livet under det totalitære DDR og Laura fra Det Lille Hus på Prærien som repræsentanter for personlig frihed og indskrænkning af staten. Spørgsmålet er, om borgerlige kan tillade sig at gøre ejerskab til rollemodellerne.

Emil er ræverød

Det mener feministen og venstrefløjsaktivisten Bente Hansen ikke, selvom hun med glæde overlader Laura fra Det Lille Hus på Prærien og Joakim von And til de borgerlige.

»Joakim von And tilhører den kapitalistiske verden, han var nærig, og han ville aldrig give Rip, Rap og Rup, hvad de havde brug for, selvom Anders And altid var fattig,« siger Bente Hansen, mag. art. i litteraturhistorie.Hun tilføjer dog, at Anders Ands fattigdom var selvforskyldt, fordi han var et »fjols.« Og her går grænsen dog for hendes rollemodeller.

»Jeg synes ikke, at de borgerlige kan komme og hugge Emil fra Lønneberg. Han er snarere en kreativ oprører mod det etablerede system. Han følger ikke den gode opdragelse, han har et rent hjerte og er fuld af ideer. Det kan man godt kalde en iværksætter, men jeg tror ikke, at han ville få topkarakterer på Copenhagen Business School,« siger Bente Hansen.

Hendes egne idoler i barndommen var til gengæld Pippi Langstrømpe og Robin Hood.

»Robin Hood tog fra de rige og gav til de fattige på en fræk og humoristisk måde.«

Flere borgerlige er enige om, at den vigtigste politiske kamp, nemlig den om danskernes hjerter, foregår i kulturen og ikke på Christiansborg. Hvis Danmark skal flyttes, er det Joakim von And og ikke statsministeren, der kan gøre det. Derfor er det vigtigt, hvilke film vi ser, og hvilke bøger vi læser, mener Henrik Gade Jensen, mag. art. i filosofi og ansat hos den borgerlige tænketank CEPOS.

»Litteratur flytter meget mere end saglige argumenter. Når noget skrives som skønlitteratur, kommer det ud til en bredere kreds. Tænk bare på George Orwells 1984 , den ved alle, hvad er. Orwell advarede i bogen imod totalitarisme og imod, at staten fik for meget magt,« siger Henrik Gade Jensen fra CEPOS. Ifølge den borgerlige historiker og superfan David Gress er murstenstriologien Ringenes Herre nået ud til mange flere end nogen politiker. Han har læst værket så mange gange igennem de sidste 40 år, at han ikke længere husker hvor mange.

»Tolkien beskriver et utroligt konservativt samfund med et hierarki af konger, troldmænd og begreber som ære, ansvar og offer. Alligevel læses han af moderne velfærdsborgere, og det er et interessant tegn på, at folk savner seriøsitet. Det er en seriøs fortælling, hvor det, du vælger at gøre eller ikke at gøre, har enorme følger. Tolkien levede igennem Første og Anden Verdenskrig, og det var hans måde at fortolke de ting på i en mytisk skikkelse,« siger David Gress, der har oversat Tolkien til dansk.

»Det ville være absurd at tage patent på J. R. R. Tolkien. Men han er klart konservativ i sine instinkter, han elskede træer, sin hjemstavn og gamle traditioner. Han var en tro og loyal englænder og ægtemand. Han havde ingen tålmodighed med folk, der gav sociale forhold skylden for kriminalitet, vold og destruktiv adfærd. Han ville være forfærdet over vore dages løsagtighed og overfladiske liv. Så det er en særlig slags borgerlighed, han repræsenterer,« siger David Gress.

Her protesterer venstrefløjsaktivisten Bente Hansen igen.

»Jeg kan slet ikke se, hvad de borgerlige kan have af krav på Tolkien. Folk er tilhængere af Tolkien langt ude på den yderste venstrefløj, de ser det som kampen for det, de selv forstår som det gode. Alle kan identificere sig med en god og stærk Aragorn, som kæmper mod de onde orker,« siger Bente Hansen.

Troels Kløvedal nævnes som en af de venstreorienterede, der lod sig inspirere af Tolkien. Han tog sit efternavn Kløvedal fra Ringenes Herre , mens han boede i det venstreorienterede kollektiv Maos Lyst i slutningen af 1960 erne.

Godt at være nærig

Professor i retorik Christian Kock mener, at bøger og film er med til at forme vores værdier og dermed er en kilde til påvirkning.

»Jeg tror, at det har en vis effekt. For eksempel kender næsten alle skandinaviske børn Astrid Lindgren, og jeg tror, at de er præget af bøgernes begreber om godt og ondt. Pippi Langstrømpe har givet os respektløsheden og troen på, at piger kan alt og være anti-autoritære. Det har vi skrevet os bag øret,« siger Christian Kock fra Københavns Universitet.

Han tvivler dog på, at en bog, der skærer sin ideologi for tydeligt ud i pap, vil ende som en bestseller.

»God kunst er ofte flertydig. Kunst, der kun hylder én ideologi, svarer til at få en vittighed forklaret.«

Christopher Arzrouni fastholder, at Luke Skywalker er bygget på personlig frihed.

»Men jeg er da kun glad for, at socialdemokrater også kan betragte Luke Skywalker som en helt. Han gør oprør mod et totalitært regime. Det kræver ikke meget fantasi at se, at Ondskabens Imperium var Sovjetunionen. Oprøret bunder i troen på individuel frihed. Hvorfra skulle man ellers få retten til at gøre oprør?«

Men Joakim von And er jo nærig. Er det en god borgerlig dyd?

»Det er godt at være nærig og spare op. Det er forudsætningen for at kunne investere i nye ting. Kapitalisme er at akkumulere kapital. Det havde Karl Marx fuldstændig ret i,« siger Christopher Arzrouni.