Fredag 15.00:

Tager en bagindgang til Christiansborg. Vil helst ikke ses på Christiansborg, samme dag som jeg går af. Det er jo Margrethe Vestagers dag. Har glemt noget, som jeg bliver nødt til at hente. Smyger mig forbi al virakken. Der er kommet masser af blomster.

17.00:

Jeg tager toget til Holbæk. Skal i sommerhus med min mand. Det er første gang, jeg har et pusterum. Han henter mig på stationen.

18.00:

Jeg ringer til børnene og min mor. Hun er 85 år gammel og læser aviserne hver dag. Det er lidt hårdt for hende. Jeg fortæller hende, hvordan det hele hænger sammen. Det går op for mig, at det er første gang i 20 år, hvor jeg ikke skal være på.

19.00:

Tænker på, at jeg egentlig har planlagt generationsskiftet godt. Det var bare et spørgsmål om, hvornår jeg skulle trykke på knappen. Jeg ville gerne have ventet til næste valg. Der skulle vi komme ud og igen have de afgørende stemmer for et flertal. Så kunne de unge tage over.

Jeg ved godt, at jeg har klumret i det ind i mellem. Og at jeg har klumret i det i løbet af det sidste år – tingene kunne have været gjort på en anden måde. Men jeg gjorde det, fordi jeg syntes, det var det rigtige i situationen. Det må man tage konsekvensen af. Jeg overlader partiet i en relativt god stand til Margrethe.

20.00:

Min mand har lavet et stykke kød med champignon a la creme. Nyder det med en rigtig god vin.

21.00:

Vi ser tv, det ser pænt ud. Margrethe er kommet godt fra start. Tænder computeren og begynder at læse mails. Kan ikke lade være. Der er kommet rigtig mange søde hilsner. Også fra folk jeg slet ikke kender. Tårerne begynder lige så stille at løbe ned af kinderne. Jeg græder ikke, jeg er bare dybt rørt.

21.30:

Får en lille whisky med min mand. En Glenfiddich. Når jeg har fortjent noget særligt, så tager jeg en lidt dyrere whisky.

23.30:

Går i seng med en underlig følelse i kroppen. Det er virkelig mærkeligt ikke at have ansvaret mere.

Det kommer lidt bag på mig, hvor lettet jeg er. Det er en rart. Nu kan jeg slappe af på en anden måde. Har et lille smil på læben, da jeg slumrer hen.

Lørdag 07.00:

Vågner med den samme følelse af lettelse. Læser avisen. Tænker over, hvor glad jeg er for, ikke at skulle have et svar parat til alt, der bliver skrevet.

10.00:

Skal til møde i min valgkreds i Hjørring. Det har været aftalt i flere måneder. Kører til færgen i Odden. Videre mod Hjørring, mens regnen siler ned udenfor. Jeg har totalt tabt mit hjerte til Nordjylland. Elsker den barske natur og de lidt underspillede vendelboer. Det passer godt til mit eget temperament. Tror, jeg kommer til at kæmpe flere lokale kampe for Nordjylland i fremtiden.

14.30:

Drejer ind ved Mårup Kirke ved Lønstrup Strand. Vi skulle være ude, men som en nødløsning søger vi ly for regnen inde i selve kirken.

Kredsformanden taler, folk klapper, det runger lidt i kirken. Så er det mig. Står midt i kirkeskibet og fortæller om baggrunden for min beslutning. Pludselig bliver mødet afbrudt, og det vælter ind med mennesker i kirken. Det er 70 pensionister fra Vrå Højskole, som skal se kirken og synge en sang. Vi synger med dem, det er en lidt bizar oplevelse. Da de ser mig, vil de fotograferes sammen med mig. Højskolefolkene har knap nok forladt kirken, da en bus fyldt med turister ankommer. 

20.30:

Kommer hjem til sommerhuset. Er bare så træt, men godt tilfreds. Åbner min telefon og begynder at svare på sms’er. Min telefon har været rødglødende.

Går lidt rundt om mig selv. Forsøger at falde lidt ned, kigger på køkkenhaven. Min mand har lavet skinkeschnitzel. Det kan han bare, den smager perfekt.

11.00:

Tjekker tekst-tv, inden jeg går i seng. Der er en måling, hvor Margrethe vinder på tillid over for Naser Khader. Godt gået, Margrethe, tænker jeg.