»Jeg havde stemmer inde i mit hoved, der fortalte, at jeg ikke måtte spise. Nogle gange blev stemmerne og alle de triste tanker, jeg havde, for meget. Så jeg begyndte at skære i mig selv med forskellige ting,« fortæller Pernille, om den tid, hvor hun havde det allerværst.

 »Jeg var tit trist uden en forklarlig grund. Men godt havde jeg det i hvert fald ikke.«

Da Pernille begyndte at skære sig, i begyndelsen af 2005, var det på grund af kærestesorg. Selvskaderiet tog til, og i dag har hun adskillige ar på begge sine arme.

Har stadig sår

»Jeg har faktisk stadig nogle enkelte sår, som ikke er helet endnu,« fortæller Pernille.

Måske var det mangel på selvtillid, der drev hende til at plage sig selv. Og hun skar sig ikke kun.

»Jeg mistede fuldstændig kontrollen over mig selv. Jeg fortalte min mor, at jeg ikke havde haft min menstruation i ni måneder. Hun blev både skuffet og vred over, at jeg ikke havde fortalt hende det før.«

Pernilles mor sendte hende til lægen. Han syntes ikke, at Pernille vejede nok. Derfor skulle hun føre skemaer over, hvor meget og hvad hun spiste igennem flere måneder.

Ramt af spiseforstyrrelse

»Jeg spiste næsten heller ikke noget og var tit svimmel og træt. Jeg tabte mig en del. Jeg blev meget isoleret i skolen og var ikke så meget sammen med vennerne mere – kun de allernærmeste. Lægen mente, at jeg havde en spiseforstyrrelse, og da jeg havde gået hos ham i et halvt år, sagde han, at han blev nødt til at kontakte mine forældre, for ellers ville det ende galt.«

I dag her Pernille det langt bedre. Men tiden med selvskaderi var skræmmende.

»Men det allermest skræmmende er nok, at mine forældre slet ikke har opdaget eller set arrene på mine arme, som nogle af mine venner har,« fortæller den i dag 17 år gamle Pernille.

Navnet Pernille er opdigtet, men redaktionen kender den rigtige identitet.