Fire kvinder i farverige kaftaner tager imod. De følger os gennem teatrets smalle snoede gange, ind i elevatoren og videre til teatrets nye, fjerde scene, Snedkeriet , hvor den søde duft af friskbrygget myntete og Turkish Delight tager imod.

Forestillingen, Tørklædemonologerne , byder publikum indenfor i en hemmelig verden forbeholdt kvinder og puster til gløderne i debatten om kultur og religion.

»De fleste af os tænker automatisk religion , når vi ser en kvinde med tørklæde på. Vi tænker sjældent over, at der er lige så stor forskel på disse kvinder, som på os etniske danskere. Det synes jeg, at forestillingen viser, og forhåbentlig kan den være med til at udvide vores horisont og rykke lidt ved de fordomme, vi har,« siger leder af Århus Teater, Madeleine Røn Juul, som har instrueret.

Rigtige kvinder

Tørklædemonologerne havde urpremiere på Betty Nansen Teatret i København i oktober sidste år og er baseret på fortællinger fra virkelige kvinder.

Manuskriptforfatter, Mette Wolf Iversen, interviewede knap 100 kvinder om deres liv og skrev forestillingen ud fra en række udvalgte fortællinger.

De i alt 16 historier, som er med i opsætningen på Århus Teater, spænder vidt og belyser de mange forskellige facetter af livet som kvinde i Danmark.

Når muslimske kvinder lader tørklædet falde, er det som regel hjemme eller i lignende, trygge omgivelser, hvor mænd ikke er til stede. Tørklædemonologerne tager publikum med ind i det hemmelige univers, hvor kvinder løfter sløret for deres inderste tanker. Her møder man blandt andet den danske kvinde, som lader frustrationerne rase over sin veninde, der er konverteret til islam og har tillagt sig en fremmedartet accent.

Man møder også den unge somaliske kvinde, som føler sig stemplet og ekskluderet fra det danske samfund, til trods for at hun er født og opvokset i landet.

Grænseoverskridende

Netop det, at det handler om virkelige kvinder, har givet de fire kvindelige skuespillere, Anne-Vibeke Mogensen, Dorthe Hansen Carlsen, Merete Voldstedlund og Marie Tafdrup, noget at arbejde med i forbindelse med forestillingen.

Hele holdet tog på studietur til Bazar Vest i Gellerup for at købe rekvisitter, og under et debatmøde på Café Hack i forbindelse med forestillingen Nathan – uden titel tog Marie Tafdrup kontakt til to muslimske piger for at høre, hvordan man bærer et tørklæde rigtigt.

»For mig var det lidt af en grænseoverskridende oplevelse at blive lukket ind i den verden. Pigerne kunne ikke tage tørklæderne af inde i caféen, fordi der var mænd til stede, så vi måtte gå ud på toilettet. Mens vi stod i gangen, kom pludselig en mand ud fra et af toiletterne. Det kom fuldstændigt bag på pigerne, som skreg og skyndte sig at dække håret til. Jeg skreg også og havde det meget skidt med det, for det var jo mig, der havde sat hende i den situation,« fortæller Marie Tafdrup.

For stykkets øvrige medvirkende har arbejdet med monologerne også givet større indsigt i verdenen bag sløret.

»Man får sine egne fordomme op at vende og den viden om, at det er virkelige historier, gør, at man virkelig tænker over ordene og ikke bare affærdiger dem,« siger Anne-Vibeke Mogensen.

Intime omgivelser

Den nye scene, Snedkeriet er ikke tidligere blevet brugt til forestillinger, men giver, ifølge Madeleine Røn Juul, de helt rigtige betingelser for teater som Tørklædemonologerne . Under forestillingen sidder publikum i en cirkel midt i salen, mens de fire skuespillere bevæger sig rundt i rummet og skiftevis står og sidder blandt publikum.

»At bruge Snedkeriet er et forsøg på at udvide teatret og give skuespillerne nye muligheder for at komme tættere på publikum. Idéen med at sidde i en cirkel er at gøre det hele mere intimt og mindre teateragtigt,« forklarer hun.

Tørklædemonologerne har premiere lørdag den 14. april og kan opleves frem til 19. maj.