Dette års finanslovforslag har fået megen ris. Og noget af det er bestemt berettiget. Nationalbanken kalder forslaget økonomisk uansvarligt, på grund af et skræmmende stort offentligt merforbrug. Det er en saglig, en rigtig og helt berettiget kritik.

Til gengæld retter en række selvbestaltede repræsentanter for den danske ungdom en mere perifer og forfejlet kritik: De vil have flere penge. Forrest i denne kø af krævere står - som ofte før - Danske Studerendes Fællesråd (DSF). Det er der ikke noget nyt i, sådan plejer det at være hvert år.

Men det er ikke gavnligt for de unge, at DSF-formanden, Mads Svaneklink, blot stiller sig op i rækken af velfærdskrævere, der vil have flere penge hist, her og alle steder. Det er netop skadeligt for de unge generationer, at det offentlige forbrug løber løbsk, således at der efterlades en stor regning til de fremtidige generationer. Vi skal ikke tilbage til Anker Jørgensens cirkusøkonomi. Derfor skal finansloven ikke udvides med offentlige investeringer - den skal tværtimod barberes.

Flere skal have mere

Der er i øvrigt blevet gennemført en lang række initiativer til gavn for de unge, som desværre svinder i diverse studenterbevægelsers mere eller mindre bevidste alliance med venstrefløjen. Det handler udelukkende om, at flere skal have mere - selvom det er det modsatte, der er brug for. Derfor er det også svært at betegne denne kritik som repræsentativ for den danske ungdom. Jeg tror, at unge i dag vil sætte langt større pris på, at statsgælden bliver fjernet, at der ikke efterlades dem gæld grundet økonomisk uansvarlighed, og at man fortsætter med at sikre dem flere frie valg i forhold til deres uddannelses- og jobmuligheder.

Masser af fremskridt

I kritikken nævnes der naturligvis ikke et ord om, at det siden 2001 er blevet muligt at studere gratis i udlandet. At der allerede er investeret milliarder i forskning og uddannelse. At man har reformeret store dele af uddannelsessystemet. At enlige forsøgere har fået dobbelt SU. At der er blevet skabt flere reelle praktikpladser. Sagt ligeud, så virker kritikken partisk og kun gavnende for venstrefløjen.

Det er overforbruget på finansloven, der er skadeligt for de yngre generationer - og det bliver ikke bedre af, at de unges såkaldte repræsentanter stiller sig op i rækken af krævere og vil have flere penge til offentligt forbrug. Det er en jammerlig klagesang, som man som ung liberal må afvise at synge med på.