Fire unge mænd mellem 18 og 19 år er kendt skyldige i vold med døden til følge, da de 21. oktober opsøgte 20-årige Ali Hassan Agha og gennemtævede ham på et stisystem i Tingbjerg ved København. Det afgjorde Retten på Frederiksberg fredag.
Den 20-årige Ali Hassan Agha, der læste til pædagog, døde efterfølgende af sine kvæstelser.
Det var et venneforhold mellem Ali Hassan Agha og en af de fire mænds kærester, der fik gruppen til at konfrontere ham og herefter tæske ham.
/ritzau/