Den spanske gallion Vor Frue af Juncal vejede 669 bruttoton, havde tre dæk, fire master og en del kanoner og var 40 meter lang, så det var et forholdsvist stort skib tilbage i 1631. Problemet var bare, at det ikke var specielt stærkt og slet ikke bygget til at medtage den enorme last med, som den spanske konge forlangte. Og det blev dens og besætningens skæbne.
For Spanien lå i krig med Flandern (den såkaldte Firsårskrig, som varede fra 1568 til 1648) og landet havde hårdt brug for guld og sølv fra de plyndrede sydamerikanske områder, så kong Felipe 4. kunne betale sine soldater og krigens store omkostninger. I to år havde han ikke modtaget en eneste bøjet femøre fra sine kolonier, da skibene enten var blevet plyndret af pirater eller gået ned i storme.
Kaptajnen døde lige inden afgang
Og med krigens rasen kunne han ikke vente på, at bedre egnede skibe skulle sejle hele vejen over Atlanten og tilbage igen, så Juncal blev armeret med tunge kanoner, forstærket i skroget hist og pist og så ellers læsset med mellem svimlende 120 og 150 tons kostbarheder såsom guld, guldmønter, sølv og kostbare tekstiler, ædeltræ, kakao og meget mere.
Den - som regel - overtroiske besætning blev ikke ligefrem formidlet, da skibets kaptajn, General Miguel de Echazarreta, kun to dage før afgang gik hen og døde. "Et tegn fra Gud", var de overbeviste om.
39 overlevede
Om Gud havde en finger med i spillet er nok ikke tilfældet, men i hvert fald gik det, som det gik med hundredvis af de tungt lastede spanske galeoner – det sank i stormvejr, få dage efter det 14. oktober sejlede ud fra Veracruz i 1631. Kun 39 af den 350 mand store besætning overlevede mirakuløst, og de kunne fortælle, hvordan skibet havde kæmpet i stormen, og kanoner, master, sejl og meget andet var smidt over bord for at holde skibet flydende og ikke så tungt lastet, men lige meget hjalp det. Det rullede rundt og med sin enorme vægt sank det hurtigt og skabte en enorm tragt i vandet, som sugede næsten hele besætningen ned i dybet. Som sagt overlevede 39, som havde fået frigjort den store redningsbåd, som de med lommerne fulde af guld roede væk i.
Juncal er måske ikke det mest spektakulære skib at finde – her er eksempelvis jagten på selveste Christoffer Columbus' skib, Santa Maria , som han opdagede Amerika i, mere attraktivt at finde et sted på bunden af havet. Men i forhold til skattejagt og værdi, så overgår Juncal alle andre. Både ædeltræ, tekstiler og kakao er for længst væk, men 100 tons guld og sølv findes stadigvæk, og i nutidspenge er det mange mange milliarder værd.
Samarbejde mellem Spanien og Mexico
Til sammenligning bjærgede The Black Swan Project i historiens største og mest værdifulde skattejagt omkring 17 tons værdier fra et andet spansk vrag ud for Portugals kyst i 2007. Det indbragte $500 mio. Men det var altså 17 tons og ikke 100.
Mange sultne skattejægere har søgt om at få lov til at lede efter skibet og bjærge det, men Mexico (og Spanien) har sagt nej hele tiden, for de frygter, at skattejægerne kun vil gå efter værdierne og hverken den historiske eller arkæologiske værdi i fundet.
Derfor er Spanien og Mexico gået sammen i det, som bliver betegnet som verdens største skattejagt, som skal påbegynde til maj. Begge lande har indgået en aftale om at dele udgifter og indtægter og er i gang med at uddanne deres egne hold af marinebiologer, dykkere og arkæologer til den spændende jagt.
Før i tiden var det altid en tvist mellem Mexico, hvis territoriale farvand skibene befandt sig i, og Spanien, som oprindeligt ejede disse skibe. Men det er heldigvis fortid nu, efter de to lande underskrev en aftale i 2014 om at dele de mere end 300 vrag, som stadig menes at befinde sig på havets bund.
Krigen sluttede
Ivan Negueruela, som er direktør for det spanske nationalmuseum er optimistisk på at finde vraget af Juncal.
– Man har, fordi det var et yderst vigtigt skib for kongen dengang, udførlige journaler over hele lasten på skibet. De overlevende blev også udførligt forhørt, så man har en nogenlunde god idé om, hvor det sank, siger han til Daily Mail.
Udover det mest kostbare lastede skib, så gik mindst to andre skibe i konvojen også ned, så det var et kæmpe tab for den spanske konge, som få år efter måtte afslutte krigen og opgive de hollandske områder.
Nu snart fire århundreder efter kan man – forhåbentligt – se, om Juncals spektakulære last stadig er bevaret.