Da den engelske komiker og tv-vært Stephen Fry blev interviewet af den irske tv-station RTE i 2015, regnede han formentlig med, at han frit kunne ytre sig uden frygt for konsekvenserne.
Han tog fejl.
Fry sagde, at han aldrig vil respektere "en lunefuld, ond, dum Gud, der skaber en verden fuld af uretfærdighed".
Irlands forfatning siger, at borgere har ytringsfrihed, men der er begrænsninger.
Fry blev ramt af begrænsningerne. En seer meldte ham således til politiet for blasfemi.
Senere droppede politiet sagen, der forblev baseret på én seerklage. Men den har medvirket til, at irerne fredag går til stemmeurnerne for at afgøre, om punktet om blasfemi skal ud af deres forfatning.
I en meningsmåling foretaget af The Irish Times i sidste uge svarede 51 procent af de adspurgte, at de vil stemme ja til at fjerne punktet om blasfemi fra forfatningen, mens 19 procent svarede, at de vil stemme nej. 25 procent havde endnu ikke besluttet sig, og 4 procent svarede, at de ikke har tænkt sig at stemme.
I Irlands forfatning fra 1937 står der, at det er ulovligt at trykke eller ytre sig blasfemisk, og at det skal straffes.
Forfatningen definerer ikke, hvad blasfemi er, men det blev gjort i 2009. I stedet for at fjerne punktet fra lovbøgerne besluttede regeringen at definere begrebet inden for reglerne om ærekrænkelse, skriver nyhedsbureauet dpa.
Det betyder, at en person begår blasfemi, hvis vedkommende fornærmer noget, der regnes for helligt inden for en religion og på den måde foruretter et betydeligt antal tilhængere af religionen.
Fredagens folkeafstemning falder sammen med, at der skal vælges ny præsident i Irland. Den nuværende præsident, Michael D. Higgins, genopstiller til embedet, der har overvejende ceremoniel betydning, og er favorit til at vinde.
/ritzau/