For fire år siden faldt Bagdad, og vi skulle i dag have været vidne til et demokratisk Irak og det mest stabile land i Mellemøsten. Ja, endda i verden. For det blev vi lovet af Bush, Blair, Fogh og de utallige såkaldte Mellemøsteksperter.

Ifølge fortalerne for den ulovlige krig mod Irak skulle 9. april 2003 have været det historiske vendepunkt for den demokratiske omvæltning i Mellemøsten. Landene i den del af verden skulle en gang for alle have demokratiet indført. Hvis ikke ved dialog og diplomati, så med kanoner og intelligente bomber. Vi var mange, der var skeptiske og modstandere af hele det projekt, som de amerikanske Neokonservative havde sat sig for at realisere.

Krigen er ikke slut

Befolkningerne i Mellemøsten vidste, at efter 12 års sanktioner med udsultning og svækkelse af Irak til følge, forekom det usandsynligt, at landet skulle være i besiddelse af – endsige i stand til – at fremstille masseødelæggelsesvåben. Og dermed at krigen hvilede på én af historiens største løgne.

Den amerikanske præsident kunne ikke få armene ned, da han arrogant kort efter Bagdads fald proklamerede, at krigen mod Irak nu var slut og vundet! Samtidigt lovede patriotiske irakere, at krigen nu for alvor var begyndt. Siden er den blevet intensiveret og har udviklet sig til en reel modstandskamp.

En nedsmeltningsproces

Irak befinder sig i dag i en nedsmeltningsproces med mere end 600.000 dræbte, to millioner sårede og fire millioner fordrevne – internt og i hele verden.

Det etniske og religiøse skel er for alvor kommet op til overfladen. For første gang i Iraks historie og med fatale konsekvenser. Irak har mistet sin næste generation. Tusinder af unge forlader deres skoler for at forsørge deres familier. Vi finder dem på gaden eller værre: På lossepladserne på jagt efter alt, der kan omsættes til penge. Irak var før krigen et af Mellemøstens rigeste lande med verdens næststørste oliereserver. På trods af det er landet nu ikke længere i stand til at brødføde sin befolkning. Iraks korrupte og hævngerrige regime har endda for nylig solgt rettighederne til irakernes olie til multinationale amerikanske selskaber.

Projektet ligger i ruiner

Krigen mod Irak har ændret verden og især Mellemøsten. Radikalisering af det irakiske samfund og det mellemøstlige generelt har aldrig været mere mærkbar. Demokratiseringsprocessen i området har aldrig været længere væk.

Ikke mindst stabiliteten i såvel Irak som i nabolandene er meget skrøbelig og i stor fare. Det amerikanske projekt for et nyt Mellemøsten ligger efterhånden i ruiner. De pro-amerikanske arabiske lande, som regeres af despoter og ikke demokrater, står og vakler. Disse lande vil falde som dominobrikker, når irakerne smider besættelsesmagten ud. Og det vil ske hurtigere, end nogen kan forestille sig.