Mindre tid til at øve sig på at lægge drop. Mange flere studerende per underviser. Og mindre tid til feedback.
Det er nogle af konsekvenserne af de nedskæringer, som elever på sygeplejeuddannelserne har oplevet, siden et særligt sparekrav, omprioriteringsbidraget, blev indført i 2016. Siden da har landets uddannelser skullet spare to procent hvert år.
Stefan Hermann er rektor for Københavns Professionshøjskole, og hans dom over omprioriteringsbidraget er klar.
- Omprioriteringsbidraget sænker kvaliteten i uddannelsen og svækker udviklingskraften i uddannelsen, siger han.
Den samme oplevelse har man på UC Syd, hvor institutchef for sundhedsuddannelserne, Heidi Have, fortæller, hvordan beskæringerne er nået over smertegrænsen.
- Omprioriteringsbidraget har haft negativ betydning for rammerne, vi har at bedrive uddannelse inden for; ikke mindst i udkantsdanmark. Vi har nu nået et niveau, hvor det påvirker kvaliteten af uddannelsen, siger hun.
Avisen.dk har været i kontakt med samtlige sygeplejerskeuddannelser for at få et overblik over, hvilke konsekvenser omprioriteringsbidraget har haft for undervisningen.
Flere steder har de studerende nu mindre tid til at øve sig på at lægge drop i plastikarme og til at lære andre praktiske færdigheder, som skulle gøre dem mere kompetente i det efterfølgende praktik-forløb.
Alle uddannelsessteder beretter om flere studerende per underviser, færre ressourcer til samarbejde med praktikstederne og mindre individuel feedback.
På Københavns Professionshøjskole peger Stefan Hermann på en række konsekvenser for sygepelejerske-eleverne.
- De færre undervisere til studerende giver mindre faglig forbindelse for de studerende. De manglede ressourcer til samarbejdet med praktikstederne og den mindre simulationsundervisning gør de studerende mindre handlingskompetente i kliniske situationer, siger Stefan Hermann.
- Den mindre individuelle feedback gør den enkeltes uddannelse mindre personligt målrettet og hiver på den måde kraften ud af den faglige vejledning, tilføjer han.
I 2015 vedtog regeringen, at de ville beholde en vis procent af bevillingerne til blandt andet kommuner, regioner, undervisnings-, uddannelses- og kulturområdet hvert år indtil 2022. Ideen var at regeringen derefter kunne fordele de penge til andre områder, som de ønskede.
Det var 2 procent af bevillingen til uddannelsesinstitutionerne, som regeringen valgte at tilbageholde, hvilket vi akkumulerer over årene.
Ifølge en analyse Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil der blive sparet 20 milliarder på uddannelsesområdet indtil 2021.
Kilde: AE.dk
UDVID
Grotesk udvikling af velfærd
Formand for de sygeplejerskestuderendes forening SLS, Kamilla Futtrup, finder det paradoksalt, at regeringen bliver ved med at tale om, at man vil investere mere i sundhedsvæsenet, når man bliver ved med at skære i uddannelsen.
- I sidste ende er det bare sundhedsvæsenet, der står med regningen for de besparelser, som regeringen indførte. Det bliver sundhedsvæsenets tid og ressourcer, der går til at færdiggøre sygeplejerskernes uddannelse, når de kommer ud, siger Kamilla Futtrup.
Hun er ikke i tvivl om, at nedskæringerne kommer til at påvirke den sundhed, som velfærdsstaten kan levere.
- Det har en kæmpe betydning for fremtidens sundhedsvæsen, at der bliver skåret så meget. Sundhedsvæsenet vil ikke kunne blive ved med at levere den samme kvalitet, siger Kamilla Futtrup.
Alle partier udenfor regeringen har meldt ud, at de vil afskaffe omprioriteringsbidraget. Regeringen og Dansk Folkeparti aftalte i efteråret, at det særlige sparekrav afskaffes på erhvervsuddannelserne fra i år.
På de øvrige områder er der fra 2022 lagt op til, at uddannelsesinstitutionerne fortsat skal spare de to procent om året, men pengene vil efterfølgende blive ført tilbage. Ikke nødvendigvis til den enkelte institution, men til uddannelsesområdet.
Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, der selv er uddannet sygeplejeske, deler bekymringen for, at de aktuelle nedskæringer på sygeplejerskeuddannelsen rammer sundhedsvæsenet voldsomt.
Derfor har Socialdemokratiet ændret holdning til det omdiskuterede sparekrav.
- Vi var med til at indføre omprioriteringsbidraget, men vi har måttet sande, at det er en grotesk udvikling, der er i gang på sygeplejerskeuddannelsen, så vi bliver nødt til at give uddannelsen et kvalitetsløft nu. Ellers vil vi blive ved med at se de flaskehalse, der lige nu opstår i vores sundhedsvæsen, siger Flemming Møller Mortensen.
Han retter samtidig en stærk kritik af regeringens og Dansk Folkepartis nye sundhedsreform, hvor der blandt andet bliver lagt op til at øge optaget på sygeplejerskeuddannelsen med 2.000 elever i perioden 2019-2022.
- Puljen til at booste sygeplejerskeuddannelsen i den nye sundhedsreform dækker overhovedet ikke de besparelser, der er kommet af omprioriteringsbidraget. Det handler jo heller ikke kun om, at vi skal uddanne flere sygeplejersker. Vi bliver nødt til også at forbedre uddannelsen, siger Flemming Møller Mortensen.
Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) har ikke mulighed for at kommentere kritikken. Uddannelses- og forskningsordfører Marcus Knuth (V) har ingen kommentarer.