Regeringen har blot afsat fire milliarder kroner i alt frem til 2020 til at føre planerne om en bedre folkeskole og flere undervisningstimer til de danske folkeskoleelever ud i livet.
De fire milliarder kroner kommer fra en allerede eksisterende reserve, som forligspartierne bag folkeskoleaftalen har håndsret over.
Det erfarer Ritzau, efter at undervisningsminister Christine Antorini (S) mandag har fremlagt hovedpunkterne i regeringens oplæg til en folkeskolereform for Folketingets partier.
Dermed er der reelt ingen nye bevillinger i regeringens udspil, som derfor kun hænger sammen økonomisk, hvis lærernes arbejdstidsaftale ændres, så de underviser mere og bruger mindre tid på forberedelse.
Med andre ord er den nye folkeskoleaftale helt afhængig af de kommende overenskomstforhandlinger mellem Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening.
- Jeg hæfter mig ved, at arbejdstidsaftalen er et afgørende element i regeringens udspil.
- De økonomiske forudsætninger er bundet op på, at der kommer en ny arbejdstidsaftale med lærerne. Derfor skal arbejdstidsaftalen også ligge klar, inden vi kan færdiggøre en aftale, siger De Konservatives uddannelsesordfører, Mai Henriksen.
Ud af de fire milliarder kroner, som afsættes til en bedre folkeskole, skal én milliard bruges til efteruddannelse af lærerne, så landets skolelærere fremover kun skal undervise i fag, de er uddannet inden for.
Derudover er der fra øvrige eksisterende puljer penge til forbedringer af brugen af it i folkeskolen og forskning i god læring og uddannelse.
Det ventes, at regeringens udspil til folkeskolereformen bliver et af hovedpunkterne på statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) ugentlige pressemøde tirsdag. Senere tirsdag vil Christine Antorini fremlægge hele udspillet.
Derefter vil Folketingets partier skyde forhandlingerne officielt i gang på fredag i Undervisningsministeriet.
/ritzau/