Ingen hjælp i årevis: Alvorligt syge og misbrugere parkeret på kontanthjælp
- Der er et enormt stort behov for at få de her ting belyst. For her er ikke bare tale om talgymnastik. Det handler om rigtige mennesker, lyder det fra formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
1.489 danskere er parkeret på kontanthjælp, selvom de hverken er i stand til at arbejde eller deltage i ressourceforløb. De slås med dårligt helbred og psykiske problemer, men får ingen hjælp.

1.489 langtidsledige danskere på kontanthjælp er låst fast i en meget dårlig situation. De er ude af stand til at arbejde eller deltage i noget, som kan bringe dem i nærheden af et job. De kæmper med meget alvorlige sociale problemer, og helbredet er dårligt på grund af eksempelvis ubehandlet misbrug eller psykiske lidelser. 

Alligevel har de været på kontanthjælp i fem år eller længere. Uden at få rette hjælp eller behandling. 

Det viser en landsdækkende gennemgang af 25.000 langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, som 89 kommuner er i gang med i forbindelse med projektet ‘Flere skal med’.

Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, finder det "helt uanstændigt". 

Manglende kontakt 

Sidste uge kom det frem, at 33 procent af kontanthjælpsmodtagerne burde være i ressourceforløb, i fleksjob eller på førtidspension i stedet for på kontanthjælp. Det viser gennemgangen af 16.000 ud af de 25.000 sager.

Samme gennemgang kan dog også afsløre, at ni procent af de borgere, der har været på kontanthjælp i fem år, hverken burde være på kontanthjælp, i ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Denne gruppe på 1.489 borgere er nemlig ude af stand til at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats. Det fremgår af Beskæftigelsesministeriets monitoreringsrapport fra november 2017.

De ni procent kontanthjælpsmodtagere kan enten have alvorlige sociale eller helbredsmæssige problemer og være ukontaktbare på grund af eksempelvis ubehandlet misbrug eller psykisk lidelse. Det fremgår af et notat til Beskæftigelsesudvalget i forbindelse med ‘Flere skal med’- projektet.

Helt uanstændigt

For formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, er det uacceptabelt, at de ni procent kontanthjælpsmodtagere på den måde er fejlplaceret i systemet. 

Det er ni procent for mange. De her mennesker er i en situation, hvor de er blevet sat skatmat af systemet i forhold til at komme videre i deres liv. Kontanthjælp for dem bliver en ren parkeringsplads. Det er helt uanstændigt, lyder det fra Jann Sjursen.

- Jeg håber, denne evaluering kommer til at vise, hvor hunden ligger begravet. For der er altså en gruppe mennesker med store problemer, som simpelthen ikke får den hjælp, de har brug for. Det kan vi ikke være bekendt.

Han forklarer, at de socialt udsatte på kontanthjælp er mennesker, der er kørt ud på et sidespor, og derfor ikke er i stand til at deltage i ressourceforløb eller fastholde kontakt med kommunens sagsbehandlere. De har først og fremmest brug for at få styr på helbredet. 

- Det kan være, de slås med sygdom og misbrug, som så gør, at man ikke er så mødestabil. De er borgere, der har store problemer med bare at holde sammen på sig selv, siger Jann Sjursen.

Han håber, at evalueringen vil åbne op for, at man ude i kommunerne nu vil gøre en indsats for at de socialt udsatte får rette hjælp. 

- Der er et enormt stort behov for at få de her ting belyst. For her er ikke bare tale om talgymnastik. Det handler om rigtige mennesker.

Socialrådgivere: Har advaret om det i årevis

Formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau er ikke overrasket over tallene.

Det har været et længe kendt problem for socialrådgiverne, der dagligt arbejder med socialt udsatte mennesker, oplyser hun i en mail til Avisen.dk.  

- Vi har i årevis advaret om, at der kræves en helt særlig indsats for de her mennesker, skriver Majbrit Berlau og fortsætter:

- De seneste 15 år har politikerne forsøgt at presse folk i arbejde ved at sænke ydelserne og øge kontrollen med borgerne, men det virker simpelthen modsat på denne gruppe. Det kan vi jo se i det daglige arbejde med dem, og forskningen viser det helt entydigt. Desto fattigere, de bliver, jo sværere er det for dem at arbejde med f.eks. deres misbrug eller psykiske udfordringer - og så kommer de kun længere og længere væk fra arbejdsmarkedet.

Ifølge Majbrit Berlau er der i stedet for en massiv social- og sundhedsmæssig indsats for at hjælpe denne gruppe borgere.

- Det er afgørende, at indsatsen er koordineret, så de mest udsatte ikke, som i dag, skal løbe spidsrod i systemet fra den ene instans til den anden. Derefter vil nogle så formentlig kunne komme i jobrettede tilbud eller uddannelse, mens andre skal på andre ydelser, lyder det fra Majbrit Berlau.

Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører, Leif Lahn (S), kræver nu, at kontanthjælpsloftet sættes i bero. Læs mere her

via Listen To News