Folketingsmedlem Hans Kristian Skibby (DF), mener tørklædet er kvindeundertrykkende og at religiøse symboler ikke hører hjemme på Folketingets talerstol. Derfor vil han ikke tillade den 25-årige Asmaa Abdol-Hamid at gå på talerstolen iført tørklæde.

»Tørklædet konflikter med ideen om det politiske arbejde i Folketinget. Det næste kan blive, at vi også skal have burka-klædte folketingspolitikere,« siger Hans Kristian Skibby, der dog ikke har noget imod religiøse smykker og mindre synlige symboler.

Slips lig kapitalisme

Asmaa Abdol-Hamid svarer igen ved at spørge, om alle, der går med slips, så også er kapitalister.

»Jeg kan ikke se, at mit tørklæde har noget med mine politiske holdninger at gøre. Jeg tolker Hans Kristian Skibbys udtalelse som en del af regeringens normaliseringsproces. Alle skal åbenbart være ens,« siger Asmaa Abdol-Hamid, der i morgen, torsdag, finder ud af, om Enhedslistens medlemmer har valgt hende som folketingskandidat.

Ingen dresscode

I Folketingets forretningsorden står der ikke et ord om påklædningsregler.

»Der er ingen klare regler for, hvad man må have på. Det afhænger af Folketingets Præsidium,« siger Jørgen Goul Andersen, der er professor i politik, økonomi og forvaltning på Aalborg Universitet.

Det er dog før sket, at en taler er blevet bortvist på grund af påklædning. Venstresocialisten Preben Wilhjelm måtte for eksempel gå hjem og skifte badebukserne ud med et par tækkelige benklæder.

Til gengæld lykkedes det i 1967 for socialdemokraten Lene Bro at indtage talerstolen iført hotpants og lange, hvide støvler. Og komikeren Jacob Haugaard mødte i 1994 op i Folketinget iført et jakkesæt syet af gamle kartoffelsække.