Tilknytning til arbejdsmarkedet er afgørende for, om indvandrere er en økonomisk gevinst for den offentlige økonomi i Danmark. Udlændinge, der ikke arbejder, koster nemlig samfundet dyrt, mens vi har en klar gevinst af udlændinge i arbejde.
Det viser en ny analyse af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser, som Finansministeriet har gennemført.
Af analysen fremgår det, at indvandrere og efterkommere samlet set er en omkostning for de offentlige finanser på 28 milliarder kroner årligt.
Det skal dog bemærkes, at en stor del af udgifterne til indvandreres efterkommere skyldes, at mere end 80 procent af disse er under 25 år og derfor ikke i den traditionelt skattebetalende alder.
- Vi får en direkte økonomisk gevinst af de udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde. Desværre kommer rigtig mange ikke med det formål, men som asylansøgere med mere. Den gruppe har meget lav beskæftigelse. Det er ekstremt dyrt for den offentlige økonomi. Derfor skal vi have ændret balancen, så flere udlændinge er en del af arbejdsmarkedet frem for at være på overførselsindkomst, siger finansminister Kristian Jensen (V) i en pressemeddelelse.
Cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen kalder tallene for opsigtsvækkende. Han mener, at det afspejler årtiers dårlige integration på arbejdsmarkedet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.
- Min opfordring er, at man tager fat om nældens rod, det vil sige den høje danske mindsteløn på cirka 110 kr. i timen. Mindstelønnen bør afløses af en indslusningsløn på 70 kr. i timen, siger Mads Lundby Hansen og tilføjer:
- Mindstelønnen er nemlig i dag en barriere for ikke-vestlige indvandrere i forhold til at komme ind på jobmarkedet. Mange indvandrere - fx flygtninge - kan ikke producere for 110 kr. i timen. De kan måske kun producere for 80 kr. i timen, fordi de ikke kan så godt dansk, ikke har dansk joberfaring mv.
Analysen tager udgangspunkt i 2014 og er baseret på en detaljeret opgørelse over den enkeltes bidrag til de offentlige indtægter og træk på de offentlige. I analysen fordeles samtlige offentlige indtægter og udgifter på enkeltpersoner blandt andet ved at anvende registeroplysninger om fx skattebetalinger, overførselsindkomster (kontanthjælp, førtidspension mv.) samt oplysninger om borgernes træk på de offentlige serviceydelser, herunder sundhed, uddannelse, børnepasning og pleje.
Denne individualisering af udgifter og indtægter gør det muligt at belyse forskellige befolkningsgruppers nettobidrag til de offentlige finanser, herunder indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse. I rapporten er der bl.a. fokuseret på betydningen af alderssammensætning, oprindelsesland, opholdsgrundlag og arbejdsmarkedstilknytning for indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser.
Kilde: Finansministeriet
/ritzau/