Ledigheden blandt de nyuddannede akademikere i Region Hovedstaden er steget de seneste år. Det fortæller DR P4 København.
I seneste opgørelse fra fagforeningen Akademikerne fra januar i år havde 37,4 procent ikke fundet et arbejde inden for det første år efter studierne. I januar 2016 lød tallet på 36,2 procent, mens ledigheden var på 34,6 procent i 2015.
En udvikling, der ærgrer Jens Mølbach, der er sektretariatetschef i Akadermikerne:
- Det tal er for højt, og vi vil meget gerne gøre, hvad vi kan for at få det ned, siger han.
Særligt de humanistiske dimittender har svært ved at få foden indenfor arbejdsmarkedet. 47 procent af dem, der bor i Region Hovedstaden, har intet job inden for det første år.
Skal det tal ned, bliver de studerende nødt til at søge bredere - og måske indse, at drømmejobbet ikke er i en stor forvaltning eller virksomhed:
- De studerende skal allerede under studierne begynde at orientere sig noget bredere, end de gør i dag i forhold til arbejdsmarkedet og det, de kunne tænke sig at arbejde med efterfølgende, siger Jens Mølbach.